Vrede og grænser - psykoterapi i Roskilde og online

Når du bliver mere vred, end du ønsker eller får sagt fra for sent

Du kender måske øjeblikket bagefter. Du fik sagt noget, du ikke ville have sagt. Tonen blev hårdere, end du havde tænkt. Nu er der stille, men er ikke den gode slags stilhed.

Eller kender du det modsatte. Du siger, at det er fint. Du hjælper lidt mere, bøjer dig lidt længere og lader endnu en bemærkning passere. Først senere mærker du, at det faktisk slet ikke var fint.

Vrede og grænser hænger ofte sammen. Nogle reagerer hurtigt og voldsomt. Andre holder igen så længe, at vreden til sidst kommer ud et helt andet sted end dér, hvor den begyndte.

Jeg hjælper dig med at forstå dine reaktioner, mærke dine grænser tidligere og fine måder at stå ved dig selv på, som du også kan stå inde for bagefter.

Jeg tilbyder psykoterapi i Roskilde og online. Ring eller sms på 40 55 95 35 for en gratis forsamtale på 30 minutter.

Vreden kan have noget vigtigt at fortælle

Vrede kan vise sig som udbrud, irritation og skarpe ord. Den kan også gemme sig i tavshed, sarkasme eller en lang liste over alt det, andre burde have forstået af sig selv.

Vi undersøger, hvad din vrede handler om. Er dine grænser blevet overskredet? Har du været presset for længe? Føler du dig kritiseret, afvist eller overhørt? Eller reagerer du på noget, der minder om tidligere erfaringer?

Det kan også være, at du har svært ved at mærke vreden. Du bliver træt, ked af det eller vender kritikken indad, mens dit nej bliver liggende et sted, du ikke helt kan få fat i.

Der er ingen forventning om, at du skal komme med den rigtige forklaring. Det er noget af det, vi finder ud af sammen.

Du må gerne være vred i terapien. Samtidig arbejder vi med dit ansvar for det, du gør, når du er vred. Følelsen skal kunne få

Læs mere om andre temaer, hvor vrede kan opstå:

Ring 40 55 95 35 for at bestille en gratis forsamtale

At sætte grænser, før du har fået nok

Hvis du har været vant til at være den flinke, stærke eller den, der får tingene til at fungere, kan grænser føles besværlige. Du risikerer jo, at nogen bliver skuffede.

Derfor venter du. Måske til du har samlet så mange gode grunde, at du endelig føler sig berettiget til at sige fra. På det tidspunkt kan dit nej have fået lidt mere fart på end nødvendigt.

I terapien øver vi os i at opdage grænsen tidligere. Hvad sker der i dig, når du er ved at sige ja til noget, du egentlig ikke vil? Hvad frygter du, der sker, hvis du siger nej? Og hvordan kan du være tydelig uden at skulle forklare eller forsvare dig i en halv time?

Det kan begynde med helt almindelige sætninger: “Det har jeg ikke overskud til.” “Jeg har brug for en pause.” Eller: “Det vil jeg gerne tale om, men jeg vil ikke tales til på den måde.”

Vi finder de ord og handlinger, der passer til dig, og arbejder med det, der gør dem svære at bruge.

Ring 40 55 95 35 for at bestille en gratis forsamtale

Sådan arbejder vi med vrede i terapien

Vi tager udgangspunkt i konkrete situationer fra dit liv. Det kan være konflikten med din partner, bemærkningen fra en kollega eller det øjeblik, hvor børnene larmer, og du allerede har brugt dagens sidste kræfter.

Min tilgang er integral. Vi arbejder med dine tanker, dine følelser og det, du mærker i kroppen.

Vi undersøger, hvordan du fortolker situationen, hvad der bliver ramt i dig, og hvilke signaler der kommer, før reaktionen tager over. Samtidig øver vi konkrete måder at stoppe op på, tage en pause, sætte en grænse og vende tilbage til samtalen på.

Hvis ADHD, autisme eller sansemæssig overbelastning er en del af dit liv, tager vi højde for det. Det har betydning, hvilke krav du står i, hvor meget du har at give, og hvilke rammer der kan hjælpe dig.

Jeg kalder nogle gange arbejdet for “at træne din vredesmuskel.” Den kan have været spændt for længe eller næsten aldrig være blevet brugt. Vi arbejder hen imod, at du kan mærke din kraft og bruge den mere bevidst.

Du behøver ikke bliver et menneske, der aldrig bliver vred. Målet er, at du får flere muligheder, når vreden kommer.

Ring 40 55 95 35 for at bestille en gratis forsamtale

Når vreden slider på parforholdet

Vrede kan hurtigt blive til noget, I begge indretter jer efter. Den ene holder igen for at undgå konflikt. Den anden føler sig stadig misforstået. Efterhånden kan selv små samtaler blive anspændte.

Du kan komme alene og arbejde med dine egne reaktioner og grænser. I kan også komme sammen, hvis I ønsker hjælp til de mønstre, der opstår mellem jer.

I parterapi arbejder vi med, hvordan I kan være uenige, udtrykke behov og tage pauser uden at miste hinanden undervejs.

Læs mere om, hvordan jeg arbejder med parterapi her.

Ring 40 55 95 35 for at bestille en gratis forsamtale

Ring 40 55 95 35 for at bestille en gratis forsamtale

Skal vi tale om det, før det sker igen?

Du behøver ikke vente på endnu et udbrud. Du behøver heller ikke kunne bevise, at dine grænser er blevet overskredet nok til, at du må tage dem alvorligt.

Jeg hedder Jens Tovborg Jensen og er integral psykoterapeut, MPF. Hos mig kan du komme med både vreden, skammen, tvivlen og ønsket om at gøre noget anderledes.

Vi kan mødes i min klinik i Sankt Ols Gade 22 i Roskilde eller online.

Ring eller sms mig på 40 55 95 35, eller skriv til jenstovborg@gmail.com. Vi begynder med en gratis uforpligtende telefonisk forsamtale på 30 minutter.