Magtesløshed – den følelse vi mænd helst ikke vil kende

Magtesløshed. Bare ordet smager forkert. Det går på tværs af det, mange af os – som mænd – er opdraget til at være: handlekraftige, beskyttende, målrettede. Den, der tager sig sammen. Den, der finder løsninger. Den, der sørger for flokken og at der er styr på tingene.

Og derfor er det også den følelse, vi er allermest bange for. Magtesløsheden. For når den trænger sig på, så er det ikke bare et nederlag. Det føles som om noget i os holder op med at være mand.

Så vi gør, hvad vi kan, for ikke at mærke den. Vi afviser den. Vi pakker den væk. Vi kalder den noget andet: stress, irritation, udmattelse, træthed. Eller vi prøver at overdøve den med aktivitet. Vi holder os i gang. Skruer op for præstationerne. Ordner. Fikser. Sørger for at alle andres behov bliver mødt – men vi er ikke selv med i regnestykket.

Og langsomt begynder noget at lukke ned indeni.

Når magtesløsheden sætter sig i hverdagen

Det kommer snigende. Måske sover du dårligere. Måske begynder du at trække dig. Ikke sådan dramatisk – bare lidt. Du siger ikke så meget. Er ikke helt til stede. Du gør stadig, hvad du skal – men det føles mekanisk. Du er mere fokuseret på opgaverne end på menneskene omkring dig. Børnene bliver ordnet. Partneren mødt med tavshed. Og hvis nogen spørger: ”Hvordan har du det?” … så trækker du bare på skuldrene og svarer: ”Det går.”

Det gør det bare ikke. Det går ikke.

Men det er svært at sige højt. For det kræver, at du står ved noget, du måske har lært aldrig at vise: At du har brug for hjælp.

Når magtesløsheden får lov at vokse

Hvis magtesløsheden får lov at ligge for længe, forvandler den sig. Den bliver til rastløshed. Til afmagt. Til depressive tanker. Til uforløst vrede. Til følelsesmæssig frakobling. Til en oplevelse af, at du er ved at miste kontrollen over dit eget liv – uden at nogen opdager det.

På jobbet hedder det stress. I hjemmet bliver det til skænderier, tavshed eller vrede. Og skammen følger lige efter: ”Hvordan kan jeg reagere sådan?” – men så kommer forsvaret: ”Det er jo også dem, der …” – og så starter det hele forfra.

Hvorfor det er svært at mærke magtesløsheden

Mænd kommer sjældent ind i terapilokalet og siger: ”Jeg er magtesløs.” Men de kommer med en krop, der spænder. Et sind, der ikke kan finde ro. Et liv, hvor noget er begyndt at knirke. De oplever koncentrationsbesvær, indre uro, problemer med søvnen, irritabilitet, følelsen af at være fanget, træthed, tab af glæde, sexlyst eller nærvær.

Magtesløsheden viser sig i forklædninger, og det er først, når vi folder det ud sammen, at det bliver tydeligt: Der er noget, du har prøvet at kontrollere så længe, at du er blevet træt helt ind i sjælen.

Når det handler om at være mand – og om ikke længere at kunne leve op til det

Mange mænd har en ubevidst forestilling om, hvad det vil sige at være en rigtig mand. De færreste kan sætte ord på det, men de kan mærke, når de bevæger sig væk fra det: når de ikke længere føler sig stærke, handlekraftige eller i kontrol. Når de ikke føler, de gør en forskel. Når de føler sig uduelige eller tomme.

Og jo længere væk de føler sig fra det ideal, jo mere opgivende bliver de. Ikke nødvendigvis i handling – men i hjertet. Det kan se effektivt og velfungerende ud udefra, men indeni føles det tomt.

Der er en vej tilbage – men du skal turde tage den

Det kræver mod at gøre noget andet. At stoppe op. At se sig selv i øjnene og sige: ”Jeg er ikke der, hvor jeg vil være.” Det kræver vilje til at mærke det, der er blevet fortrængt. Og det kræver styrke at række ud efter et andet menneske og sige: ”Jeg har brug for hjælp.”

Men det er ikke et tegn på svaghed.

Det er et tegn på, at du er ved at vågne op.

Fra magtesløshed til handlekraft

I terapi arbejder vi med dét, der er svært at bære alene. Vi undersøger, hvor magtesløsheden kommer fra. Hvilke gamle mønstre den vækker. Er den opstået efter nogle konkrete hændelser eller er den noget du fået i arv? Vi undersøger hvilke sider af dig, der kæmper i hver sin retning. Hvilke maskuline arketyper, der er kommet ud af balance. Og hvad det er, du længes efter at mærke igen – måske for første gang i dit liv.

Derfra begynder noget at forandre sig.

Du får mere energi. Mindre indre pres. Mere ro. Mere kontakt. Mere lyst til at række ud og tage fat i livet.

Ikke fordi det hele bliver let – men fordi du ikke længere er alene med det svære.

Du er velkommen

Hvis du kan genkende noget af det her – eller bare mærker, at noget i dig længes efter at blive mødt og forstået – så er du velkommen til at tage kontakt.

Her er plads til dig. Med hele dig. Også det, der ikke er blevet sagt før.

Læs evt. mini-guiden om at tage dig selv alvorligt som mand her.