Faglig baggrund
En helhedsorienteret og fænomenologisk tilgang til psykoterapi
Min tilgang som psykoterapeut er fænomenologisk. Den tager udgangspunkt i den integrale psykoterapi, som både favner det psykodynamiske, eksistentielle, kropslige og relationelle. Det betyder, at vi arbejder med din tilknytning, dine traumer, dine relationer og dine ressourcer - lige dér hvor de mærkes i kroppen, i følelserne og i nervesystemet. Ikke som en metode, der presses ned over dig, men som et møde med dét, der viser sig i dig nu.
I terapien tager vi ikke kun udgangspunkt i din historie, men i hvordan din historie lever i dig i dag: Hvordan den præger dine relationer, din tilknytning og dit nervesystem. Vi undersøger det sammen, nænsomt og nysgerrigt – med respekt for både din smerte og din længsel efter forandring.
Jeg arbejder ikke kun med at fjerne symptomer – men med at skabe kontakt til dét i dig, der længes efter at leve mere frit og ægte. Det gør vi ved at integrere elementer fra både psykodynamisk teori, tilknytningsteori, traume- og kropsfokuseret terapi, IFS, eksistentiel psykologi og Jungiansk tænkning. Mit udgangspunkt er, at terapi virker, når vi skaber et trygt rum, hvor du kan begynde at hele dine mønstre og genfinde kontakten til dig selv.
Ring til mig på 40 55 95 35 – hvis du mærker, at noget i dig begynder at kalde på en anden måde at være i livet på.
Læs mere om de faglige tilgange neden for.
ID-terapi og formarbejde – Når gamle roller holder dig fast
Slip gamle roller og mønstre med ID-terapi og formarbejde, så du kan skabe friheden til at leve mere ægte og hel.
Ole Vadum Dahls tilgang - Formarbejdet - undersøger de roller, du har taget på dig gennem livet: Den stærke. Den hjælpsomme. Den kontrollerede - og mange mange flere. Alle disse roller eller former var nødvendige engang – men hvad nu, hvis de i dag spænder ben for den, du gerne vil være?
I stedet for at nedkæmpe disse gamle sider, møder vi dem med forståelse. For de har beskyttet dig. De vil fortsat gerne beskytte dig, selv om de ikke længere lykkes. Så i stedet spænder de ben for dig og giver bøvl for at få dig til at forstå deres behov. Og først, når DE mærker, at DU lytter, giver de slip - så du kan træde frem som den, du virkelig er.
ID-terapi står for integral og dynamisk. Integral" betyder, at terapien ser på hele mennesket – krop, sind og ånd – og inddrager relevante metoder og terapeutiske retninger, mens "Dynamisk" betyder, at terapien tilpasses den enkelte klients unikke problemer og behov, som de præsenterer sig nu og her, velvidende at de vil ændre sig undervejs i terapien. Formarbejdet er det konkrete arbejde med de ankelte roller eller fomer, som optræder hos klienten.
Ole Vadum Dahl har skabt Vadum Dahl Instituttet (tidligere ID Academy), hvor jeg har taget min uddannelse. Det er et af Danmarks største og ældste psykoterapeut-institutter. Læs om uddannelsen her.
Ring 40 55 95 35 for at bestille tid
Mark D. Forman og integral psykoterapi
– når vi vokser i forskellige tempoer og på forskellige niveauer
Mark D. Forman videreudvikler Ken Wilbers integrale forståelse af menneskelig udvikling. Udgangspunktet er enkelt – og for mange dybt genkendeligt:
Vi udvikler os ikke ens på alle områder. Og vi udvikler os ikke alle samme sted fra.
Udviklingslinjer og stages
Ifølge den integrale forståelse vokser vi langs flere udviklingslinjer – fx:
tænkning
følelser
relationer
moral og ansvar
mening og livsforståelse
Samtidig bevæger vi os gennem forskellige stages – altså psykologiske niveauer, hvor verden opleves og forstås forskelligt.
Det betyder, at et menneske godt kan:
tænke meget modent
fungere professionelt
tage ansvar udadtil
… og samtidig være følelsesmæssigt mere sårbar, umoden eller fastlåst et andet sted.
Det er ikke en fejl. Det er menneskeligt.
Hvorfor det betyder noget i terapi
Mange mennesker kommer i terapi, fordi de fungerer – men ikke trives.
De har lært at klare sig på ét niveau, mens noget andet i dem er blevet hægtet af.
Integral terapi tager højde for:
hvor du er i din udvikling
hvilke dele af dig der er vokset – og hvilke der er haltet bagefter
og hvad der realistisk kan arbejdes med her og nu
Vi presser ikke udvikling frem. Vi møder det niveau, du står på.
Integral terapi – ikke kun overlevelse
Målet er ikke at blive “færdig” eller bedre end andre. Målet er sammenhæng.
At samle det, der er blevet splittet ad af liv, krav og ansvar. At finde tilbage til en indre helhed, hvor der er plads til både styrke og sårbarhed.
For mange handler det ikke om at lære mere, men om at blive mere sig selv.
Ring 40 55 95 35 for at bestille tid
Richard Schwartz og Internal Family Systems (IFS)
– når der er mere end én stemme indeni
IFS bygger på en enkel, men dybt genkendelig erkendelse:
Vi består ikke af én samlet personlighed – men af indre dele, der hver især prøver at hjælpe os med at klare livet.
Nogle dele vil have kontrol.
Andre vil undgå smerte.
Nogle reagerer hurtigt med vrede, lukkethed eller flugt.
Problemet er ikke delene.
Problemet opstår, når de tager styringen uden kontakt.
Indre dele – og hvorfor de opstår
IFS beskriver bl.a.:
Managers – de dele, der forsøger at holde styr på livet
Firefighters – de dele, der slukker smerte hurtigt (fx vrede, afstand, overforbrug)
Exiles – de mere sårbare dele, der bærer skam, sorg eller afmagt
Alle dele har haft en god grund til at opstå.
De har hjulpet dig – ofte tidligt i livet.
Kerne-Selvet – det sted, der ikke er gået i stykker
Bag delene findes det, IFS kalder Selvet.
Ikke som noget, du skal skabe – men som noget, der allerede er der.
Når Selvet er til stede, opleves der typisk:
mere ro
mere klarhed
mere medfølelse – også med dig selv
Her er ingen kamp. Ingen tvang. Ingen præstation.
IFS i terapi
I terapien arbejder vi ikke med at fjerne eller “fikse” dine indre dele.
Vi arbejder med at skabe kontakt.
Når en del bliver set og forstået, behøver den ikke længere råbe.
Når der er kontakt til Selvet, falder der ofte en naturlig ro på.
Forandring sker ikke gennem pres, men gennem relation, også indeni.
Ring 40 55 95 35 for at bestille tid
John Bowlby, Mary Ainsworth og Inge Schützsack Holm – Tilknytningens betydning i terapi og livet
Vores første møder med livet skaber et aftryk, som vi bærer med os – ikke kun i minderne, men helt ind i nervesystemet og i måden, vi går til andre mennesker på.
John Bowlby
Psykologen John Bowlby viste os med sin tilknytningsteori, at tilknytning ikke bare er noget mellem mor og barn. Det er fundamentet for, hvordan vi senere i livet tør åbne os, stole på andre – og på os selv.
Mary Ainsworth
Mary Ainsworth gjorde det tydeligt, at der findes forskellige tilknytningsmønstre: tryg, utryg og undvigende tilknytning. Hun viste, hvordan disse mønstre ofte gentager sig i voksenlivet – i vores kærlighedsrelationer, venskaber og måden, vi håndterer konflikter på.
Inge Schützsack Holm
I dag har Inge Schützsack Holm videreudviklet arbejdet med tilknytning og koblet det sammen med både neurovidenskab og mindfulness-psykologi. Hun viser, hvordan indre uro, stress og traume ofte hænger sammen med utrygge tilknytningsmønstre – og hvordan heling sker gennem at genopbygge tryghed i kroppen, i nervesystemet og i relationen til et andet menneske.
Når vi arbejder med tilknytning i terapi, handler det ikke om at pege på fejl i fortiden, men om at skabe nye erfaringer i nutiden. At opdage, at du kan være i kontakt uden at miste dig selv. At du kan blive set og holdt ud – også når følelserne er svære. Tilknytning er ikke kun en historie om, hvordan det var engang. Det er en vej til at opdage, hvordan du kan leve mere frit, trygt og nærværende lige nu.
Og netop her bygger Susan Harts neuroaffektive tilgang videre: Hun viser os, hvordan tidlige tilknytningserfaringer former vores følelsesliv – og hvordan vi kan finde nye måder at regulere og rumme os selv på.
Læs mere om tilknytning her.
Susan Hart og den neuroaffektive tilgang
– når følelserne tager over, før tankerne når med
Den neuroaffektive tilgang tager udgangspunkt i noget meget grundlæggende: Følelser opstår før tanker, og de reguleres i relation, ikke gennem viljestyrke.
Susan Hart har vist, hvordan vores tidlige relationer former den måde, vi senere kan rumme, regulere og udtrykke følelser på. Når der mangler tilstrækkelig tryghed i barndommen, lærer vi ofte at:
lukke ned
tage for meget ansvar
eller reagere voldsomt, når noget bliver for svært
Det er ikke udtryk for svaghed. Det er et nervesystem, der har lært at klare sig.
Hvad betyder “neuroaffektiv”?
Neuroaffektiv betyder, at vi arbejder med sammenhængen mellem hjerne, følelser og relationer.
I stedet for kun at spørge: “Hvorfor tænker jeg sådan?”
spørger vi også: “Hvad sker der følelsesmæssigt i mig – og kan det reguleres?”
Neuroaffektiv terapi i praksis
I terapien arbejder vi med at:
skabe tryg kontakt, så følelser kan tåles
regulere affekt – ikke fjerne den
opbygge evnen til at være med det svære uden at bryde sammen eller eksplodere
Det sker gennem tempo, nærvær, relation og kropslig forankring, ikke gennem pres eller hurtige forklaringer.
Når følelser bliver mødt, falder de ofte til ro af sig selv.
Drenge og naturlig aggressivitet
Susan Hart peger – sammen med Marianne Bentzen – på, at mange drenge ikke får lov at være drenge.
De bliver tysset på, når de udforsker deres handlekraft, kraft og naturlige aggressivitet på legepladsen.
Når denne side undertrykkes tidligt, kan det senere vise sig som:
enten for meget vrede
eller for lidt adgang til egen styrke
Som voksne mænd kan det give vanskeligheder med at finde en sund balance mellem fasthed og følsomhed.
Dette arbejde udgør et selvstændigt felt inden for neuroaffektiv pædagogik og psykoterapi – og er centralt i mit arbejde med mænd.
Hvorfor det er vigtigt?
Neuroaffektiv terapi handler ikke om at kontrollere følelser. Den handler om at kunne være i dem – uden at miste sig selv.
Når det lykkes, opstår der ofte mere ro, klarhed og kontakt. Ikke fordi noget bliver fikset – men fordi noget falder på plads.
Ring 40 55 95 35 for at bestille tid
Peter Levine og Bessel van der Kolk – Når kroppen husker det, du ikke kan sige
Traumer sætter sig i kroppen. Somatic Experiencing hjælper dig nænsomt med at slippe spændinger og finde ro.
Bessel van der Kolk
Bessel van der Kolk har defineret den moderne opfattelse af PTSD, fordi han som ung psykiater i 1970’erne opdagede, at Vietnam-veteraner, som på overfladen fungerede fint, pludselig kunne opleve forfærdelige flashbacks og udvise en voldsom og uforståelig adfærd. I dag er det almen anerkendt, at traumer sætter sig i kroppen. Van der Kolk viste os, at traumer ikke kun er noget, vi tænker – men noget, vi mærker. I spændinger, søvnløshed, rastløshed, følelsesløshed.
Peter Levine
Psykologen Peter Levine byggede videre på denne erkendelse med Somatic Experiencing – en nænsom metode til at hjælpe kroppen med at slippe det, der sidder fast. Når kroppen falder til ro, falder sindet ofte med - og du får adgang til nye muligheder for heling.
I dag er der konsensus om, at alt det, der har formet os gennem livet, også bor i kroppen, og at vi skal have kroppen med, når vi skal forandre noget, der spænder ben i sindet.
Ring 40 55 95 35 for at bestille tid
Voice Dialogue – Når dine indre stemmer får lov at tale
Giv plads til dine indre stemmer gennem Voice Dialogue - en vej til bedre selvforståelse og relationer.
Hal og Sidra Stone beskriver Voice Dialogue som en tilgang, hvor vi i terapien lytter til de indre stemmer, du måske har forsøgt at skubbe væk. Den indre kritiker. Den sårede. Den, der altid forsøger at klare det hele.
I stedet for at kæmpe mod dem, taler vi med dem. Når de først får lov at sige deres sandhed, begynder de at forandre sig - og du kan træde friere frem.
Voice Dialogue skaber en ny bevidsthed om, hvem du er – og hvem du ikke længere behøver at være.
Ring 40 55 95 35 for at bestille tid
Finn Skårderud og mentaliseringsbaseret terapi – Når du ikke forstår, hvorfor du reagerer
Mentalisering hjælper dig med at forstå dine egne følelser og reaktioner. Det kan give dig en bedre selvforståelse og bedre relationer med andre.
Skårderud har gennem sit arbejde med bl.a. spiseforstyrrelser og misbrug vist, at mange symptomer bunder i én ting: At vi har mistet evnen til at forstå os selv indefra.
Mentalisering handler om at forstå, hvad der foregår i dig – og i dem omkring dig. At kunne tænke over dine egne følelser, før du bliver overmandet af dem. Især i tvangspræget adfærd - hvad enten det handler om mad, alkohol, kontrol eller relationer - kan mentalisering skabe forandring, fordi den styrker forbindelsen mellem følelse og forståelse.
Ring 40 55 95 35 for at bestille tid
Stephen Porges og den polyvagale forståelse – Når dit nervesystem kaprer dig
– hvorfor vi arbejder forskelligt med tanker, følelser og krop
Stephen Porges’ polyvagale teori giver et brugbart billede af, hvordan vores autonome nervesystem reagerer, når livet presser på.
Pointen er enkel:
Du reagerer ikke altid med vilje, dit nervesystem reagerer for dig.
Teorien er en hypotese, ikke endegyldigt bevist. De dele af hjernen og nervesystemet der henvises til findes, men modellen er et kort, ikke selve terrænet. Til gengæld er det et rigtig godt kort, når vi vil forstå, hvorfor forskellige terapeutiske tilgange virker på forskellige tidspunkter.
Tre tilstande – tre indgange i terapi
Ventral vagal – tryghed og kontakt
Når nervesystemet er i ro, kan du tænke klart, mærke dig selv og være i relation.
Her arbejder vi primært kognitivt: med forståelse, perspektiv og bevidste valg.
Sympatisk aktivering – kamp og flugt
Her er der pres, uro, vrede eller angst. Kroppen er klar til handling.
Her arbejder vi mere følelsesmæssigt: med regulering, grænser og det, der er svært at rumme.
Dorsal vagal – frys og opgivenhed
Her lukker systemet ned. Tomhed, håbløshed eller følelsesløshed.
Her må arbejdet være sanseligt og kropsligt: langsomt, nænsomt og forankret i kroppen – før ord giver mening.
Hvorfor det er vigtigt i integral terapi
I integral terapi arbejder vi ikke med én metode til alt.
Vi arbejder der, hvor dit nervesystem er – ikke der, hvor det burde være.
Forandring sker, når den rette indsats rammer det rette niveau:
tanker, følelser eller krop.
Ring 40 55 95 35 for at bestille tid
Irvin D. Yalom og eksistentiel psykoterapi – Når livet ikke giver mening
Eksistentiel psykoterapi hjælper dig med at møde livets store spørgsmål og finde din egen mening.
Yalom hjælper os med at møde de store spørgsmål: Hvad gør jeg med min frihed? Hvad skal jeg stille op med følelsen af isolation? Hvad er meningen?
Når vi tør se døden i øjnene, åbner vi også døren til livet. Når vi ikke tør se døden i øjnene, risikerer vi at trække os fra livet - og selv tage livet ud af vores tilværelse.
Eksistentiel terapi skaber ikke nødvendigvis enkle svar – men den åbner for, at du kan finde dine egne svar og skabe mening i dit liv. Og mening i livet behøver ikke være et stort og forkromet manifest - det kan være alle de ting, vi finder meningsfulde i hverdagen, hvor små og ubetydelige de ser ud ved første øjekast.
Ring 40 55 95 35 for at bestille tid
Ken Wilber og den integrale filosofi – Når du længes efter sammenhæng
Ken Wilbers integrale filosofi skaber en sammenhæng mellem krop, sind, relationer og åndelighed.
Ken Wilber har skabt en ramme, der samler psykologi, spiritualitet og filosofi i ét helhedsbillede. Det handler ikke kun om symptomer eller coping. Det handler om at forstå, hvordan din krop, dit sind, dine relationer og din eksistentielle længsel hænger sammen.
Den integrale filosofi giver os sprog for de dybere bevægelser i livet. Den hjælper os med at se os selv – ikke som forkerte – men som hele mennesker i udvikling. Ken Wilber er et af fundamenterne i den integrale tilgang. Læs mere om integral psykoterapi her.
Jungiansk terapi udforsker drømme, arketyper og det ubevidste - en vej til helhed og dybere selvforståelse.
Jung beskrev livet som en vej mod individuation – hvor vi bliver hele ved at integrere det ubevidste. Gennem drømme, arketyper og det feminine og maskuline i os, kan vi forstå, hvad der ligger under overfladen af vores kriser.
Jung lærte os, at meningen med livet ikke altid findes i det ydre. Nogle gange må vi vende blikket indad – og finde vejen hjem til os selv.