Hvad er psykoterapi?

Hvad er psykoterapi egentlig?

Psykoterapi er hverken magi eller hurtige løsninger. Det er et møde – mellem dig og mig. Et møde, hvor vi sammen skaber et trygt rum til at være med det, der er svært, og undersøge det, der kalder. For psykoterapi handler ikke kun om at fjerne symptomer. Det handler om at forstå dem. Lære af dem. Og derfra finde nye veje at gå i livet.

Psykoterapi virker – det ved vi. Det er dokumenteret igen og igen, blandt andet af den europæiske psykoterapeut-sammenslutning EAP, som samler over 120.000 psykoterapeuter i Europa. Deres forskning viser blandt andet, at:

Lad os få lidt fakta på bordet

  • Mennesker, der går i psykoterapi, har i gennemsnit 20 % lavere sundhedsudgifter.

  • De går 49 % sjældnere til lægen.

  • De er i gennemsnit indlagt 2,52 færre dage om året sammenlignet med mennesker med tilsvarende problemer, der ikke modtager psykoterapi.

  • 75 % foretrækker psykoterapi frem for medicin, hvis de får valget.

Tallene er gennemsnitlige, men de er så markante og konsistente, at vi roligt kan sige: Psykoterapi gør en forskel – også for samfundet.

Ring 40 55 95 35 for at bestille tid

Hvordan virker det så?

Men hvordan virker det egentlig? Hvad er det, der gør psykoterapi til noget andet end en god samtale med en ven?

Terapiens kraft ligger i mødet. Når du sidder over for en terapeut, møder du et menneske, som ikke har egne aktier i din historie. En, som ikke skal fikses af dig, som du ikke skal tage hensyn til, men som er uddannet til at kunne rumme, spejle og mærke med. Læs evt. mere om at vælge den rigtige psykoterapeut for dig her.

I terapirummet kan vi undersøge det, der er svært, uden at skulle tage hensyn til andres følelser, og uden at blive mødt med gode råd, man ikke har bedt om.

Når det får lov at ske, vil du opleve, at det der har tynget dig, lige så stille begynder at fylde mindre for til sidst ikke længere at styre dit liv. Det kan opleves som en enorm følelse af frihed, men også med en smule vemod, for tænk hvad du kunne have brugt tiden på i alle de år, hvor du var tynget? Når det, der tynger træder i baggrunden, kan den du er træde tydeligere frem.

Ring 40 55 95 35 for at bestille tid

Sådan arbejder jeg som integral psykoterapeut

Som integral psykoterapeut arbejder jeg med hele mennesket – ikke kun tanker og adfærd, men også krop, følelser, livsenergi og spiritualitet. Vi arbejder på tre niveauer:

  1. Det kognitive niveau – hvor vi ser på, hvordan du tænker, hvad du er overbevist om, og hvilke strategier du bruger i hverdagen. Er nogle af dem uhensigtsmæssige? Er du blevete lidt for dygtig til at undgå det, der trænger til at blive ryddet op i? Det er her vi ud af, hvordan du kan arbejde med dine tanker og din adfærd - det er her vi finder de gode mestringsstrategier. Det gælder bl.a. når der er tale om overbelastning, angst og eksplosiv vrede. Det gælder især, når der er tale om neurodivergens (ADHD, autisme m.m.).

  2. Det følelsesmæssige niveau – hvor vi møder og forløser det, der gør ondt. Vi lader følelser få plads og arbejder med at regulere dem nænsomt. Du lærer at styre, hvilke følelser der skal have mere plads, og hvilke føleler der skal slappe lidt af, selv om de vil dig det bedste.

  3. Endelig er der det sanselige og instinktive niveau, hvor vi inddrager kroppen, nervesystemet og de lag, som ikke nødvendigvis kan forstås med hovedet alene. Her ligger de ubevidste mønstre og traumer forankret.

Hvis du har en tro, en spirituel praksis eller et ønske om at bringe Gud eller andre transpersonlige perspektiver med ind i terapien, er der også plads til det. For nogle er det et anker. For andre en åbning.

Ring 40 55 95 35 for at bestille tid

Det handler om at finde hjem i dig selv

Psykoterapi handler i sin essens om at hjælpe de forskellige dele af dig med at finde hjem – også dem, der ikke har fået lov at vokse op.

Vi arbejder med det, der er stivnet, frosset eller blevet overlevelsesstrategier. Det kan være dele, der reagerer med vrede, angst eller trods – selvom du egentlig er voksen og fornuftig. I terapien hjælper vi disse dele med at blive mødt, forstået og hele.

Der er ikke noget, der ikke kan tales om i terapi. Nogle klienter ønsker primært at dæmpe deres symptomer, så hverdagen hænger sammen. Andre ønsker at gå i dybden og opløse det, der ligger bag. Det afhænger af, hvor du er i livet, og hvad du har brug for.

Ring 40 55 95 35 for at bestille tid

Hvor længe skal du gå i terapi?

Det er svært at sige på forhånd, hvor mange gange du skal i terapi. Mange mærker en tydelig forbedring efter fem-seks gange.

Andre fortsætter i et forløb, hvor vi kommer i dybden. Det varer typisk et til halvandet år med sessioner hver tredje eller fjerde uge. Undervejs arbejder sindet videre mellem sessionerne – og nogle gange fortsætter klienter, selv efter problematikken er løst, fordi de ønsker at udvikle sig som mennesker.

Jeg arbejder non-patologisk. Det betyder, at jeg ikke ser dig som din diagnose – eller prøver at putte dig i en kasse. Jeg ser dine reaktioner som meningsfulde svar på noget, du har været udsat for. Og det, vi arbejder med, arbejder vi med nænsomt, i dit tempo og på din måde.

Velkommen til psykoterapi. Når du er klar.