Hvorfor japanske fotos?

Japanske billeder og terapiens stemning

Hvorfor billeder fra Japan?

På min hjemmeside vil du se billeder fra Japan. Ikke kun af mennesker – men af stemninger. De er nøje udvalgt, fordi de rummer noget, jeg også møder i terapien.

Japan har sat spor i mig. Jeg har kun været der én gang, men mødet med landet blev hængende. Der var noget ved skønheden, detaljen, æstetikken – den måde, alting synes gennemtænkt og samtidig roligt.
Men jeg mærkede også noget andet: indespærrede følelser bag det pæne, en spænding under overfladen, som længtes eftere at få luft.

Den oplevelse genkender jeg fra mit arbejde som psykoterapeut.

Kontrasten mellem ydre og indre

Det ydre kan være smukt og kontrolleret – men indeni kan der være uro, tvivl, sorg, længsel. Det japanske udtryk rummer denne kontrast, og derfor bruger jeg billederne på min side. Ikke for at pynte, men for at skabe en stemning, hvor det bliver tilladt at være både stærk og sårbar, både smuk og i stykker.

Når billederne kalder på dig

Måske kalder billederne på noget i dig. Måske mærker du noget, du ikke helt kan sætte ord på. Ofte er det netop dér, den indre rejse begynder - i det stille kald, der vækker noget i dig.

Billederne vises bedst på tablet eller computer.