Når livet slår benene væk under dig
Terapi ved sorg, brud og fyring i Roskilde og online
Der er beskeder, som deler livet i et før og efter.
Det menneske, du elsker, er dødt. Din partner vil ikke længere være sammen med dig. Du bliver indkaldt til en samtale og får at vide, at der ikke længere er brug for dig på arbejdet.
Tre meget forskellige begivenheder. men de kan alle ryste noget grundlæggende: Dit tilhørsforhold, din tryghed og forestillingen om, hvordan livet skulle fortsætte.
Du ved måske godt, hvad der er sket. Alligevel kan det være svært at forstå, at det faktisk er dit liv, det er sket i.
Jeg tilbyder psykoterapi til dig, der står i sorg eller krise efter et dødsfald, et brud eller en fyring. Her kan du få plads til at reagere, hjælp til at holde sammen på hverdagen og støtte til langsomt at finde fodfæste igen.
Vi kan mødes i Roskilde eller online.
Ring eller sms mig på 40 55 95 35 for en gratis telefonisk forsamtale på 30 minutter.
Ring 40 55 95 35 for at bestille en gratis forsamtale
Når du ikke kan følge med det, der er sket
Måske græder du. måske bliver du vred. Måske går du rundt og ordner praktiske ting og undrer dig over, at du næsten ingenting føler.
Du kan også opleve, at tankerne bliver ved med at vende tilbage til den samme samtale, det samme øjeblik eller det, du ville ønske, du havde sagt.
Der kan være timer, hvor du fungerer nogenlunde, og øjeblikke hvor en helt almindelig ting rammer dig. En sang. En tom stol. En besked, du ikke længere får. Mandag morgen, hvor du pludselig ikke skal møde nogen steder.
Du behøver ikke reagere på en bestemt måde for at have brug for hjælp. Vi begynder dér, hvor du er, også hvis du mest mærker tomhed eller endnu ikke kan finde ord for det.
Ring 40 55 95 35 for at bestille en gratis forsamtale
Når et menneske dør fra dig
Et dødsfald kan efterlade et fravær, der viser sig igen og igen i hverdagen. Den, du plejede at ringe til. Den, der kendte din historie. Den, du havde regnet med at have mere tid sammen med.
Selv når døden var ventet, kan det være svært at forstå, at den anden nu er væk.
Sorgen kan rumme kærlighed og savn, men også vrede, skyld, lettelse eller noget, du har svært ved at sige højt. Måske var forholdet nært og godt. Måske var det kompliceret, og du sørger også over det, i aldrig fik sammen.
I terapien er der plads til begge dele. Vi kan tale om mennesket, du har mistet, om det, der står tilbage, og om hvordan du kan leve med sagnet. Der er ingen forventning om, at du skal lægge relationen bag dig eller være færdig med sorgen på en bestemt dato.
Ring 40 55 95 35 for at bestille en gratis forsamtale
Når den, du elsker, går fra dig
Når en partner går, mister du et menneske fra dit daglige liv og måske også den fremtid, du havde forestillet dig.
Det kan ramme din oplevelse af at være værd at elske. Du kan få trang til at forstå hvert eneste ord, lede efter forklaringer eller forsøge at få den anden til at ændre mening. Og du kan være både vred på den anden og hård ved dig selv.
Samtidig fortsætter livet med børn, bolig, økonomi og aftaler. Du skal træffe beslutninger, mens noget andet i dig stadig håber, at det hele bliver som før.
Vi arbejder med det, bruddet vækker, og med det, du har brug for her og nu. Det kan handle om at finde ro nok til at sove, få støtte omkring dig, sætte grænser for kontakten eller tage de svære samtaler.
Der skal også være plads til at savne et menneske, selv om du godt ved, at forholdet havde det svært.
Ring 40 55 95 35 for at bestille en gratis forsamtale
Når du er blevet fyret
xx
**Jeg møder mange mænd, som får godt fat i det terapeutiske arbejde, når de først er begyndt. De vil forstå problemet, øve sig og gøre noget anderledes. Det gåpåmod bruger vi.
Vi kan arbejde med tydelige aftaler og konkrete øvelser. Fx at få sagt fra tidligere. At opdage, når vreden stiger. At vende tilbage til en svær samtale. Eller at fortælle din partner, hvad der foregår, før det bliver til afstand.
Samtidig kan det være nødvendigt at sætte tempoet ned. Især hvis din vante løsning er at presse dig selv lidt mere.
Jeg hjælper dig med at finde en balance mellem at handle og at give plads til det, du endnu ikke helt forstår. Vi følger løbende op på, om arbejdet gør en forskel i dit liv.
Ring 40 55 95 35 for at bestille en gratis forsamtale
Konge, Kriger, Magiker og Elsker
I nogle forløb bruger jeg en selvscore-model, jeg har udviklet med inspiration fra de fire arketyper Konge, Kriger, Magiker og Elsker.
De giver os et sprog for forskellige menneskelige kvaliteter og de skyggesider, du kan falde i. Her meget kort fortalt:
Kongen står for overblik, ansvar og retning.
Krigeren står for grænser, mod og handlekraft.
Magikeren står for indsigt, nysgerrighed og evnen til at se mønstre.
Elskeren står for kontakt, følelser, sanselighed og glæde. .
Vi undersøger også arketypernes skyggesider. Hvem bliver du til, når du har en dårlig dag og bliver alt for meget eller alt for lidt? Hvilke skyggesider kender du, og hvilke spiller med som blind makker og styrer dit liv på områder, du ikke endnu er klar over?
Du kan fx være stærk på ansvar og handling, men have svært ved at mærke, hvad du selv har brug for. Så bliver du måske grov over for dine nærmeste eller trækker dig helt væk. Eller du kan forstå meget, men stadig tøve, når en situation kræver handling eller et tydeligt nej.
Modellen er et refleksionsredskab, ikke en diagnostisk test. Din egen vurdering af dig selv giver os en begyndelse til samtalen, og vi undersøger det, du genkender, og det du ikke gør.
Jeg bruger også modellen med kvinder. Kvaliteterne i de fire arketyper findes i alle mennesker, og vi bruger kun modellen, når den giver mening for dig.
Ring 40 55 95 35 for at bestille en gratis forsamtale
Hvad kan du komme med?
Du er blandt andet velkommen, hvis du oplever:
Vrede, irritation eller konflikter, du har svært ved at standse.
Afstand i parforholdet eller problemer efter et brud.
Overbelastning, uro eller vanskeligheder forbundet med ADHD eller autisme.
Sorg, en fyring eller andre voldsomme forandringer, der har rystet dit liv.
Selvkritik, ensomhed eller en følelse af at have mistet retning.
Vanskeligheder med at sætte grænser eller bede om det, du har brug for.
Du må også gerne komme, selv om du ikke kan sætte en overskrift på det.
Ring 40 55 95 35 for at bestille en gratis forsamtale
Skal vi tage en snak?
Jeg hedder Jens Tovborg Jensen og er integral psykoterapeut, MPF.
Du kan ringe og høre mig an. Fortælle lidt om det, der fylder, og stille de spørgsmål, du har. Det kan også være: “Hvad skal sådan nogle samtaler egentlig kunne hjælpe mig med?”
Det er et rimeligt spørgsmål. Det skal vi kunne tale ordentligt om.
Ring eller sms på 40 55 95 35 eller send en mail på jenstovborg@gmail.com. Jeg tilbyder altid en gratis og uforpligtende forsamtale på 30 minutter.
Vi kan mødes i min klinik i Sankt Ols Gade 22 i Roskilde, i naturen eller online.
Vel mødt!