Når du føler dig afvist eller forladt i parforholdet
Når afstanden mellem jer føles større end den egentlig er
Der findes følelser, som næsten kan få et voksent menneske til at føle sig lille igen.
Følelsen af at blive afvist.
Følelsen af at miste forbindelsen til et menneske, man elsker.
Den dér uro i kroppen, når ens partner virker fjern, kort for hovedet eller følelsesmæssigt utilgængelig.
Mange mennesker kender tankerne, der hurtigt begynder at køre:
“Har jeg gjort noget forkert?”
“Er hun træt af mig?”
“Er jeg ved at miste ham?”
“Er der noget galt mellem os?”
Det interessante er, at det ofte ikke kun er situationen i sig selv, der gør ondt. Det er også alt det, situationen vækker inde i os.
For nogle mennesker føles følelsesmæssig afstand næsten fysisk. Som uro i brystet. Sug i maven. Tankemylder. En indre alarm, der begynder at lede efter tegn på fare i relationen.
Og hvis vi skal være helt ærlige, handler det sjældent kun om nutiden.
Tilknytning, afvisning og gamle erfaringer i parforhold
Mange mennesker bærer gamle erfaringer med sig fra tidligere relationer og fra barndommen. Erfaringer med ikke helt at føle sig valgt, tryg eller følelsesmæssigt mødt.
Måske voksede man op med forældre, der var følelsesmæssigt fraværende.
Måske skulle man klare sig selv for tidligt.
Måske lærte man, at kærlighed kunne forsvinde uden varsel.
Hvis det er dét, nervesystemet har lært om relationer, giver det faktisk mening, at man reagerer stærkt som voksen, når kontakten til partneren føles usikker.
Problemet er bare, at de strategier, der måske gav mening engang, ofte skaber problemer i voksenlivet.
Nogle mennesker begynder at presse på for kontakt. De spørger igen og igen, hvad der er galt. Leder efter forsikringer. Bliver urolige, kontrollerende eller kritiske uden egentlig at ville det.
Andre gør det modsatte. De lukker ned. Trækker sig. Spiller hårde eller uafhængige, selv om længslen efter kontakt er enorm.
Og så opstår et mønster, mange par kender alt for godt:
Den ene jagter kontakt.
Den anden trækker sig væk.
Begge føler sig alene.
Begge føler sig misforstået.
Det tragiske er, at begge ofte længes efter præcis det samme — tryghed, nærhed og følelsen af at være vigtige for hinanden.
Følelser er ikke det samme som sandheden om din partner
Noget af det vigtigste i sådanne situationer er efter min erfaring, at mennesker begynder at forstå forskellen mellem følelser og konklusioner.
Der er stor forskel på at sige:
“Jeg føler mig forladt.”
og:
“Du forlader mig.”
Det første beskriver en indre oplevelse.
Det andet bliver hurtigt en anklage eller en sandhed om den anden.
Når vi lærer at skelne mellem de to ting, opstår der ofte mere frihed og mindre automatisk drama i relationen.
Det betyder ikke, at følelserne ikke er virkelige. Tværtimod. De kan gøre voldsomt ondt.
Men partneren er ikke nødvendigvis årsagen til hele smerten.
Nogle gange vækker relationen også noget ældre og dybere i os. Noget sårbart, længselsfuldt og bange for at miste forbindelsen.
Hvorfor sårbarhed ofte virker bedre end kritik
Det er også derfor, sårbarhed ofte skaber bedre kontakt end kritik.
Der er stor forskel på at sige:
“Du er altid så kold.”
og:
“Når du trækker dig, bliver jeg faktisk bange for at miste forbindelsen til dig.”
Det sidste kræver langt mere mod.
Men det inviterer også langt oftere den anden ind i kontakten i stedet for ind i forsvaret.
Mange mennesker tror fejlagtigt, at styrke i parforhold handler om at skjule sin sårbarhed. Men i virkeligheden er det ofte det modsatte, der skaber nærhed.
Ikke at vælte sine følelser over på den anden.
Ikke at kræve, at partneren skal redde én.
Men at turde vise det menneskelige bag forsvarene.
Det er dér, mange relationer begynder at blive mere ærlige.
Hvordan du kan berolige dig selv, når frygten for afvisning dukker op
Samtidig handler det ikke kun om partneren.
Noget af arbejdet handler også om relationen til os selv.
Kan vi være med vores egen uro uden straks at gå i alarmberedskab?
Kan vi berolige os selv lidt?
Kan vi trække vejret dybere, mærke kroppen og tale lidt mere venligt til os selv, når frygten for afvisning dukker op?
For jo mere vi lærer at rumme vores egen sårbarhed, desto mindre desperate bliver relationerne ofte.
Ikke fordi vi holder op med at længes efter kærlighed.
Men fordi kærligheden ikke længere alene skal redde os fra alt det, vi ikke kan være med i os selv.
Og paradoksalt nok er det ofte dér, forbindelsen begynder at blive stærkere.
Parterapi, tilknytning og følelsesmæssig tryghed
I parterapi arbejder mange mennesker netop med de mønstre, der opstår omkring frygten for afvisning, følelsesmæssig afstand og usikker tilknytning.
For nogle handler det om at forstå, hvorfor de reagerer så stærkt.
For andre handler det om at lære at kommunikere mere sårbart og mindre angribende.
Og for mange handler det om at skabe mere tryghed, ro og følelsesmæssig kontakt i relationen.
For under mange konflikter ligger der ofte noget meget menneskeligt:
Længslen efter at føle sig valgt.
Set.
Vigtig.
Og elsket uden hele tiden at være bange for at miste forbindelsen.
Kontakt mig
Er det tid, så ring eller sms mig for en uforpligtende intro-samtale på 40 55 95 35 eller skriv til mig på jenstovborg@gmail.com, så kontakter jeg dig så hurtigt jeg kan.
