Tilknytning - det usynlige net, der formes i os og styrer os

Vi bliver født ind i verden med en længsel. Ikke bare efter mælk og varme, men efter at blive set, hørt og føle os trygge. Tilknytning er det net, som danner fundamentet for vores evne til at elske, til at resonere med andre, og til at være i verden med åbenhed og sårbarhed.

Når tilknytningen er god, er den vores sikre base og trygge havn. Når den er skadet, kan den blive til noget, vi både flygter fra og kæmper med hver dag.

John Bowlby og tilknytningsteorien – og Mary Ainsworth og Inge Holm

John Bowlby beskrev tilknytning som noget evolutionært og biologisk nødvendigt. Et spædbarn har fra fødslen behov for at knytte sig til én eller flere stabile omsorgspersoner. Hvis det ikke bliver mødt – ikke blot fysisk men følelsesmæssigt – udvikles der “indre arbejdsmodeller”: erfaringer og forventninger om, hvordan relationer fungerer – om man kan stole på andre, om man selv er værd at elske, om man kan være sig selv i nærhed.

Mary Ainsworth viste i sine studier, hvordan børn reagerer forskelligt, når omsorgspersonen forlader rummet og vender tilbage. Og i Danmark har Inge Holm uddybet, hvordan de tidlige erfaringer ikke bare præger relationer, men også hjernens udvikling, selvværd og stresssystem. Hendes arbejde peger på noget vigtigt: selv om mønstrene begynder tidligt, er de ikke uforanderlige. Tryghed kan læres – gennem nye erfaringer, ny kontakt, nye relationer.

De fire tilknytningsmønstre hos voksne

Forskningen taler om fire tilknytningsmønstre: tryg, undvigende, ambivalent og desorganiseret. Jeg ser dem ikke som kasser, vi skal presses ned i, men som veje, vi lærte at gå tidligt i livet – og som vi kan vælge at gå nye veje væk fra.

• Tryg tilknytning
  Hvis du har en tryg tilknytning, oplever du oftest, at det er naturligt både at være tæt på andre og at være alene. Du stoler på, at andre kan være der for dig, og du kan selv være der for dem. Du kan udtrykke dine behov, uden at være bange for at skræmme nogen væk, og du kan give plads til andres følelser uden at miste dig selv. Tryg tilknytning er ikke det samme som at være problemfri – men det giver en robusthed, så konflikter og svære følelser ikke vælter alt.

• Undvigende tilknytning
  Hvis du har en undvigende tilknytning, kan du opleve, at du har svært ved at være helt tæt på andre. Måske virker du stærk, selvstændig og kontrolleret – men indeni kan der ligge en frygt for at være afhængig eller sårbar. Når nogen kommer for tæt på, kan du reagere med afstand, kulde eller tavshed. Du kan have svært ved at tale om følelser, både dine egne og andres, og du kan føle dig mest tryg, når du klarer alting selv. Prisen er ofte ensomhed og oplevelsen af ikke helt at blive forstået.

• Ambivalent tilknytning
  Hvis du har en ambivalent tilknytning, kan du opleve en stærk længsel efter kærlighed og tryghed – og samtidig en konstant frygt for at miste den. Du søger meget bekræftelse og kan have svært ved at tro på, at nogen virkelig vil blive hos dig. Når du føler dig usikker, kan du reagere med at klamre dig fast, kræve mere opmærksomhed eller blive vred over små tegn på afstand. Du kan mærke følelsesmæssige op- og nedture, hvor du nogle dage føler dig elsket, og andre dage frygter, at alt falder fra hinanden.

• Desorganiseret tilknytning
  Hvis du har en desorganiseret tilknytning, kan du opleve en indre splittelse i relationer. Du længes efter nærhed – men når nogen kommer tæt på, kan dit system slå alarm, som om det også er farligt. Du kan opleve, at du reagerer uforudsigeligt: nogle gange trækker du dig, andre gange søger du intens kontakt, og bagefter kan du blive skamfuld eller forvirret over dine egne reaktioner. Baggrunden er ofte tidlige erfaringer, hvor den person, der skulle være trygheden, også var den, du frygtede. Som voksen kan det give vanskeligheder med at regulere følelser og skabe stabile relationer – men det kan også forandres.

Tilknytning og symptomer i voksenlivet

Når tilknytningen er usikker, viser det sig ikke kun i relationerne – men også i vores følelser og symptomer. Det kan komme til udtryk på mange måder:

• Tristhed over aldrig helt at føle sig nok.

• Ensomhed, selv når vi er omgivet af mennesker.

• Vrede, når vi føler os overset eller afvist.

• Ængstelse og angst, når vi hele tiden er på vagt og frygter at miste.

• Magtesløshed og frustration over ikke at kunne skabe eller fastholde sunde relationer.

• Og i værste fald kan det udvikle sig til depression og håbløshed.

Det er ikke diagnoser, men reelle erfaringer, som mange kender alt for godt. De kan vokse ud af gamle mønstre – og de kan ændres gennem bevidst arbejde.

Tilknytning i parforholdet, på jobbet og i venskaber

• I parforholdet kan vi mærke det i konflikter, hvor vi enten trækker os væk eller klamrer os fast.

• På arbejdspladsen kan det vise sig i usikkerhed, overdreven ansvarlighed eller undvigelse af samarbejde.

• Som forældre kan vi opleve, at vi reagerer på vores børn med kulde eller overbeskyttelse, fordi vi selv bærer på gamle savn.

• I venskaber kan vi længes efter dybde, men aldrig helt turde give slip – eller omvendt: vi lukker os af og forbliver alene.

Integral psykoterapi og tilknytning

Når jeg arbejder med tilknytning i integral psykoterapi, gør jeg det på flere niveauer:

Tilknytning og symptomer
Først og fremmest: at skabe ro i kroppen. Mange kommer, fordi de er overvældede af angst, uro, tristhed eller søvnbesvær. Her handler det om at lære nervesystemet, at ro er muligt.

Tilknytning og mønstre
Når roen begynder at indfinde sig, kigger vi på dine relationelle mønstre. Hvordan reagerer du, når din partner vender sig væk? Hvad sker der, når din chef giver kritik? Hvorfor er det så svært at få venner, du kan stole på? Her opdager du, at dine reaktioner engang var beskyttelse – og at du kan vælge nye veje.

Tilknytning og årsager
Til sidst går vi ind til de tidligste lag. Til de dele af dig, der engang lærte, at de ikke kunne stole på nogen. Her arbejder vi med at give dem plads, stemme og omsorg. Det er her, gamle sår kan begynde at hele, og hvor du kan mærke en frihed, du måske aldrig har kendt.

Hvad du kan få ud af at arbejde med tilknytning?

At arbejde med tilknytning betyder ikke, at du skal blive en anden. Det betyder, at du kan blive mere dig – uden de gamle mønstre, der hele tiden spænder ben.

• Du kan stå stærkere i et parforhold – eller turde åbne dig for et, hvis du længes efter det.

• Du kan få mere ro og klarhed på arbejdet, også når relationerne bliver svære.

• Du kan give dine børn den tryghed, du selv savnede – ikke perfekt, men ægte og godt nok.

• Og du kan finde venskaber, der bygger på gensidighed og respekt, i stedet for på frygt for at miste.

Et kald til dig

Hvis du kan mærke, at dette rammer noget i dig – en uro, en længsel, en knude i maven – så er det måske dit eget system, der kalder.

At arbejde med tilknytning er ikke let. Det kræver mod at åbne steder, vi længe har beskyttet. Men det er muligt. Jeg ved det, fordi jeg selv har gået vejen, og fordi jeg ser det ske i mine samtaler med mænd og kvinder, som tør tage skridtet.

Måske er det tid for dig at tage dit første. Ring til mig for en uforpligtende snak om, hvordan integral psykoterapi kan hjælpe dig på 40 55 95 35. Du er meget velkommen.