Når du aldrig helt er god nok i parforholdet
Nogle mennesker lever i et parforhold med en næsten konstant følelse af ikke at være gode nok. Som om partneren på forhånd har retten til at definere, hvad der er rimeligt, voksent og ansvarligt. Det er som om man selv hele tiden er den, der skal tage sig lidt mere sammen.
Det er en tung følelse at leve med.
At man næsten altid bliver den, der skal forklare sig. Den, der skal forbedre sig. Den, der skal forstå, hvorfor den anden føler sig skuffet, belastet eller alene med ansvaret.
Måske får man at vide, at man ikke tager nok ansvar. At man ikke ser tingene. Ikke gør nok. Ikke forstår, hvor meget den anden bærer alene. Og nogle gange er der selvfølgelig noget sandhed i det. Det er der ofte i parforhold. Men problemerne opstår, når dynamikken bliver så fastlåst, at den ene næsten automatisk får rollen som “den ansvarlige voksne”, mens den anden bliver placeret i rollen som den utilstrækkelige partner.
Når rollerne overtager kærligheden
Efter noget tid begynder mange mennesker faktisk at tro på rollen. De går rundt med en konstant fornemmelse af at være lidt forkerte. Lidt umodne. Lidt mindre kompetente som partner eller voksent menneske.
Det interessante er, at mange par slet ikke opdager, hvor meget de er begyndt at leve inde i roller frem for i reel kontakt. Kan du genkende nogle af disse roller?
Den ansvarlige.
Den spontane.
Den praktiske.
Den følsomme.
Den strukturerede.
Den uorganiserede.
Jo mere fastlåste rollerne bliver, desto sværere bliver det at møde hinanden åbent og nysgerrigt. For pludselig handler relationen ikke længere så meget om kærlighed, men om positioner, kritik og følelsen af hele tiden at skulle forsvare sig.
Hvorfor føler nogle sig aldrig gode nok i et parforhold?
Nogle mennesker kommer fra hjem, hvor kærlighed var tæt forbundet med præstation. Man skulle være dygtig, ansvarlig og have styr på tingene for at føle sig værdsat. Hvis det mønster følger med ind i voksenlivet, kan man næsten ubevidst begynde at måle sin partner med samme målestok.
“Hvis du virkelig elskede mig, ville du gøre tingene på samme måde som mig.”
Men her opstår noget vigtigt, som mange par kæmper med at forstå: Man behøver ikke være ens for at være i et godt parforhold. Mennesker er forskellige. Nogle tænker hurtigt og praktisk. Andre mærker dybt og intuitivt. Nogle har brug for struktur. Andre for frihed og spontanitet. Nogle viser kærlighed gennem handlinger. Andre gennem nærvær, ord og følelsesmæssig kontakt.
Forskellighed er ikke automatisk det samme som fejl.
Når kritik og utilstrækkelighed fylder forholdet
Når forskellighed bliver oversat til utilstrækkelighed, begynder kærligheden ofte at blive tung. Den ene føler sig konstant vurderet. Den anden føler sig konstant alene med ansvaret. Begge lider. Bare på forskellige måder.
Jeg møder nogle mænd, der beskriver, at de næsten føler sig som medarbejdere i deres eget parforhold. Som om de hele tiden er til en følelsesmæssig MUS-samtale, hvor der altid er noget, der kan optimeres, forbedres eller forstås bedre.
Langsomt begynder noget vigtigt at forsvinde mellem mennesker: Legen. Lysten. Letheden. Den spontane nærhed. For det er svært at slappe af i kærlighed, hvis man konstant føler sig vurderet eller korrigeret.
Kritik er ofte et forsøg på kontakt
Det modsatte perspektiv findes dog ofte også. Mange mennesker går rundt med et enormt ansvar i hverdagen. De er slidte, overbelastede og længes efter mere støtte, mere nærvær og følelsen af ikke at stå alene. Og så bliver kritikken nogle gange et desperat forsøg på at skabe balance og få kontakt.
Problemet er bare, at kritik sjældent skaber den kontakt, vi håber på. Den skaber langt oftere forsvar, afstand eller opgivenhed i parforholdet.
Måske er det derfor vigtigt, at nogle par begynder at undersøge ikke bare, hvem der har ret – men hvilke roller de er begyndt at låse hinanden fast i.
Parterapi handler ikke altid om at blive ens
For hvad sker der med kærligheden, hvis den ene altid bliver den forkerte? Og hvad sker der med relationen, hvis forskellighed konstant skal gøres til et problem, der skal løses? For nogle par bliver det faktisk en lettelse at opdage, at de godt kan være forskellige og stadig være på samme hold. At kærlighed ikke nødvendigvis handler om at gøre hinanden ens. Men om at forstå hinandens verdener bedre.
Måske begynder noget vigtigt at ændre sig den dag, et menneske stille siger:
“Jeg tror ikke længere, jeg har lyst til kun at være den forkerte i vores forhold.”
Ikke som et angreb. Men som begyndelsen på en mere ærlig og levende kontakt mellem to mennesker, der begge længes efter at blive set, forstået og elsket, som de faktisk er.
Terapi og hjælp til fastlåste mønstre i parforhold
I parterapi arbejder vi ofte med de mønstre og roller, som par langsomt er blevet fanget i. Ikke for at finde en skyldig, men for at forstå, hvad der sker mellem to mennesker, når kritik, utilstrækkelighed og følelsen af afstand begynder at fylde mere end kærlighed og kontakt.
Nogle gange handler det ikke om, at nogen er forkerte. Men om at relationen er begyndt at køre fast i roller, som begge parter lider under.
Kontakt mig
Er det tid, så ring eller sms mig for en uforpligtende intro-samtale på 40 55 95 35 eller skriv til mig på jenstovborg@gmail.com, så kontakter jeg dig så hurtigt jeg kan.
