Kan man bruge ChatGPT til terapeutiske problematikker?

Chatgpt er ikke terapi - men kan være en støtte

Du kan ikke lave terapi på dig selv. Det kan du virkelig ikke. Men du kan begynde at lytte. Undersøge. Overveje, hvad der egentlig foregår i dig – og hvorfor.

Og her kan ChatGPT faktisk være en hjælp. Ikke som erstatning for terapi. Men som en slags samtalepartner - en slags bibliotek i dialogform - der kan give dig adgang til viden, inspiration og refleksion.

Men det er vigtigt at forstå forskellen: ChatGPT er et sprogmodelbaseret værktøj, ikke et menneske. Det vil sige, at det ikke har en krop, en historie eller et nervesystem, som kan mærke dig, regulere sammen med dig eller spejle det, der sker i dig. Og netop dét – det menneskelige samspil – er ofte det, der gør forskellen i terapi.

Relationens betydning – også i terapi

Uanset om du arbejder med en psykoterapeut, en psykolog eller en psykiater, viser forskningen det samme: Relationens kvalitet betyder mindst lige så meget som metoden. Ja, faktisk viser undersøgelser, at patienter, der oplever en god relation til deres psykiater, får bedre effekt af den samme psykofarmaka end de patienter, der ikke har en god relation til deres psykiater.

Det er indlysende, at du ikke kan opbygge en relation til ChatGPT - det vil den heller ikke forsøge - derfor kan ChatGPT aldrig erstatte den terapeutiske relation. Men den kan supplere din selvudforskning.

ChatGPT som hjælper i din personlige udvikling

Tænk på det sådan her: Du har adgang til et stort opslagsværk med viden om alle former for terapi, menneskelige reaktioner, udviklingsteori og følelsesmæssige processer. Du kan selv stille spørgsmål – og få svar, forslag og nuancer, som du måske ikke havde tænkt over.

Her er fire niveauer, hvor du kan bruge ChatGPT som en støtte – med konkrete spørgsmål, du selv kan tilpasse.

1. Tanker og adfærd – klassisk selvhjælp

Du kan spørge:

“Kan du hjælpe mig med at forstå, hvorfor jeg hele tiden overtænker, og hvad jeg konkret kan gøre i hverdagen for at stoppe det?”

Denne type spørgsmål svarer til en kognitiv tilgang. Her får du hjælp til at idenficere mønstre, justere adfærd og afprøve nye strategier. Det er ofte her, folk starter, og det kan give rigtig god mening.

2. Følelser – det, der gør ondt

Når du har arbejdet lidt med tanker og adfærd, vil du måske opdage, at der ligger følelser bag. Ked-af-det-hed, skyld, vrede, skam, ensomhed.

Prøv i stedet:

“Jeg bliver altid vred på min partner, når jeg føler mig kritiseret – men jeg tror, det handler om noget dybere. Kan du hjælpe mig med at udforske, hvad jeg måske i virkeligheden føler?”

Her begynder du at mærke dig selv. Følelser, der får lov at blive mærket, kan bevæge sig - og det er første skridt mod forandring.

3. Erfaringer og sansninger – kroppen husker det hele

Nogle gange rækker det ikke at tænke og føle. Kroppen taler også. Den spænder, fryser, stikker af eller overreagerer. Måske uden at du ved hvorfor.

Du kan skrive:

“Jeg får hjertebanken og bliver svimmel, når jeg skal holde oplæg – selv når jeg har forberedt mig. Kan du hjælpe mig med at forstå, hvad der sker i min krop og hvad det kan handle om?”

Her åbner du op for et kropsligt niveau, som mange terapiformer (fx Somatic Experiencing eller neuroaffektiv terapi) arbejder med. Det er ikke let at gå ind i alene – men det hjælper at få sat ord på.

4. Integral terapi – når dine indre dele har forskellige behov

I den integrale tilgang arbejder vi med hele dig. Ikke kun én følelse, én tanke, én reaktion – men med dine indre dele, som ofte har hver deres dagsorden. Det kan være et barnligt jeg, der længes efter tryghed. Et voksent jeg, der vil tage ansvar. Et vredt jeg, der beskytter det hele. Og nogle gange sidder de fast i forskellige udviklingsstadier.

Prøv fx:

“Jeg ved godt, at jeg burde sige fra over for min chef, men en del af mig bliver lille og bange, og en anden del bliver rasende. Kan du hjælpe mig med at forstå, hvilke dele af mig der er i spil – og hvordan jeg kan rumme dem?”

Her begynder du at tage ansvar for hele dig - ikke bare en følelse eller tanke, men for dit indre ensemble - altså alle de dele af dig, der udgør hele dig.

Et mere klassisk prompt om integral terapi

Du kan også gå mere direkte til værks ved at formulere et mere klassisk prombt, hvor du inviterer til rumme hele dig, også det du har livslang erfaring i at se bort fra.

Du kan fx skrive følgende:

”Du er en erfaren integral psykoterapeut med dyb indsigt i både kognitive, følelsesmæssige, kropslige og eksistentielle lag af det menneskelige sind. Du integrerer perspektiver fra bl.a. Ken Wilber, Jung, IFS, SE og neuroaffektiv udviklingspsykologi. Jeg vil gerne udforske [indsæt din problematik her, fx "min tendens til at please andre"] ud fra et integralt perspektiv. Stil mig spørgsmål og kom med forslag, der hjælper mig til at blive mere bevidst om, hvad der sker i mine tanker, følelser, krop og mit indre ensemble. Hjælp mig med at forstå, hvilke mønstre der måske ligger bag – og hvordan jeg kan arbejde videre med det. Inkludér gerne refleksionsspørgsmål, enkle øvelser eller forslag til, hvordan jeg kan arbejde med det mellem samtaler med en terapeut eller på egen hånd.”

Husk: Det er ikke terapi - men det kan give nyttig indsigt, som du kan tage med videre.

Og hvad så nu?

Det er et stort skridt at begynde at være nysgerrig på sig selv. Det kræver mod. Men det kræver også et andet menneske, hvis du vil arbejde dybt og skabe varige forandringer.

Derfor: Brug ChatGPT. Stil spørgsmål. Lyt til svarene. Men husk, at du ikke skal klare det hele selv.

Hvis du mærker, at noget i dig begynder at åbne sig – og du har brug for, at nogen møder dig dér – så ræk ud. Det kan blive begyndelsen på noget nyt.

Du er velkommen til at ringe til mig på 40 55 95 35 og få en gratis uforpligtende introsamtale, hvis du mærker, at tiden er inde.