Kan man bruge ChatGPT til terapeutiske problematikker?

Du kan ikke lave terapi på dig selv. Det kan du virkelig ikke. Men du kan begynde at lytte. Undersøge. Overveje, hvad der egentlig foregår i dig – og hvorfor.

Og her kan ChatGPT faktisk være en hjælp. Ikke som erstatning for terapi. Men som en slags samtalepartner, der – ligesom et godt bibliotek – kan give dig adgang til viden, inspiration og refleksion. Og det ovenikøbet i dialog med dig.

Men det er vigtigt at forstå forskellen: ChatGPT er et sprogmodelbaseret værktøj, ikke et menneske. Det vil sige, at det ikke har en krop, en historie eller et nervesystem, som kan mærke dig, regulere sammen med dig eller spejle det, der sker i dig. Og netop dét – det menneskelige samspil – er ofte det, der gør forskellen i terapi.

Relationens betydning – også i terapi

Uanset om du arbejder med en psykoterapeut, en psykolog eller en psykiater, viser forskningen det samme: Relationens kvalitet betyder mindst lige så meget som metoden. Ja, faktisk viser undersøgelser, at patienter, der oplever en god relation til deres psykiater, får bedre effekt af den samme psykofarmaka end de patienter, der ikke har en god relation til deres psykiater.

Det er indlysende, at du ikke kan opbygge en relation til ChatGPT - det vil den heller ikke forsøge - og derfor vil ChatGPT aldrig kunne erstatte den terapeutiske relation. Men det betyder ikke, at det er ubrugeligt. Tværtimod.

ChatGPT som hjælper i din personlige udvikling

Tænk på det sådan her: Du har adgang til et stort opslagsværk med viden om alle former for terapi, menneskelige reaktioner, udviklingsteori og følelsesmæssige processer. Du kan selv stille spørgsmål – og få svar, forslag og nuancer, som du måske ikke havde tænkt over.

Her er fire niveauer, hvor du kan bruge ChatGPT som en støtte – med konkrete spørgsmål, du selv kan tilpasse.

1. Tanker og adfærd – klassisk selvhjælp

Du kan spørge:

“Kan du hjælpe mig med at forstå, hvorfor jeg hele tiden overtænker, og hvad jeg konkret kan gøre i hverdagen for at stoppe det?”

Denne type spørgsmål svarer til en kognitiv tilgang. Du får hjælp til at identificere mønstre, justere adfærd og afprøve nye strategier. Det er ofte her, folk starter, og det kan give rigtig god mening.

2. Følelser – det, der gør ondt

Når du har arbejdet lidt med tanker og adfærd, vil du måske opdage, at der ligger følelser bag. Ked-af-det-hed, skyld, vrede, skam, ensomhed.

Prøv i stedet:

“Jeg bliver altid vred på min partner, når jeg føler mig kritiseret – men jeg tror, det handler om noget dybere. Kan du hjælpe mig med at udforske, hvad jeg måske i virkeligheden føler?”

Her begynder du at mærke dig selv. Det er vigtigt. Følelser, der får lov at blive mærket, kan bevæge sig.

3. Erfaringer og sansninger – kroppen husker det hele

Nogle gange rækker det ikke at tænke og føle. Kroppen taler også. Den spænder, fryser, stikker af eller overreagerer. Måske uden at du ved hvorfor.

Du kan skrive:

“Jeg får hjertebanken og bliver svimmel, når jeg skal holde oplæg – selv når jeg har forberedt mig. Kan du hjælpe mig med at forstå, hvad der sker i min krop og hvad det kan handle om?”

Her åbner du op for et kropsligt niveau, som mange terapiformer (fx Somatic Experiencing eller neuroaffektiv terapi) arbejder med. Det er ikke let at gå ind i alene – men det hjælper at få sat ord på.

4. Integral terapi – når dine indre dele har forskellige behov

I den integrale tilgang arbejder vi med hele dig. Ikke kun én følelse, én tanke, én reaktion – men med dine indre dele, som ofte har hver deres dagsorden. Det kan være et barnligt jeg, der længes efter tryghed. Et voksent jeg, der vil tage ansvar. Et vredt jeg, der beskytter det hele. Og nogle gange sidder de fast i forskellige udviklingsstadier.

Prøv fx:

“Jeg ved godt, at jeg burde sige fra over for min chef, men en del af mig bliver lille og bange, og en anden del bliver rasende. Kan du hjælpe mig med at forstå, hvilke dele af mig der er i spil – og hvordan jeg kan rumme dem?”

Det er her, du virkelig begynder at tage ansvar. Ikke bare for dine følelser – men for de stemmer, du rummer. Det er ikke terapi. Men det er tæt på. Og det kan være et første skridt.

Et mere klassisk prompt om integral terapi

Du kan også gå mere direkte til værks ved at formulere et mere klassisk prombt, hvor du inviterer til rumme hele dig, også det du har livslang erfaring i at se bort fra.

Du kan fx skrive følgende:

”Du er en erfaren integral psykoterapeut med dyb indsigt i både kognitive, følelsesmæssige, kropslige og eksistentielle lag af det menneskelige sind. Du integrerer perspektiver fra bl.a. Ken Wilber, Jung, IFS, SE og neuroaffektiv udviklingspsykologi. Jeg vil gerne udforske [indsæt din problematik her, fx "min tendens til at please andre"] ud fra et integralt perspektiv. Stil mig spørgsmål og kom med forslag, der hjælper mig til at blive mere bevidst om, hvad der sker i mine tanker, følelser, krop og mit indre ensemble. Hjælp mig med at forstå, hvilke mønstre der måske ligger bag – og hvordan jeg kan arbejde videre med det. Inkludér gerne refleksionsspørgsmål, enkle øvelser eller forslag til, hvordan jeg kan arbejde med det mellem samtaler med en terapeut eller på egen hånd.”

Husk, det stadig gælder, at det ikke er rigtig terapi, du vil blive mødt med, men at svarene kan være nyttige at bruge til at udforske dig selv.

Og hvad så nu?

Det er et stort skridt at begynde at være nysgerrig på sig selv. Det kræver mod. Men det kræver også et andet menneske, hvis du vil arbejde dybt og skabe varige forandringer.

Derfor: Brug ChatGPT. Stil spørgsmål. Lyt til svarene. Men husk, at du ikke skal klare det hele selv.

Hvis du mærker, at noget i dig begynder at åbne sig – og du har brug for, at nogen møder dig dér – så ræk ud. Det kan blive begyndelsen på noget nyt.

Du er velkommen til at ringe til mig på 40 55 95 35, hvis du mærker, at tiden er inde.