Har du husket at skifte oliefilter på dit følelsesliv?
Hvis du har bil, ved du måske, at man en gang imellem skal skifte oliefilteret. Ikke bare for syns skyld, men fordi olien i motoren ellers bliver fyldt med snavs og partikler.
Når olien bliver gammel og filtret tilstoppet, mister den sin smidighed. Smøringen svigter. Delene slides. Og til sidst risikerer motoren at brænde sammen. Ikke pludseligt, men stille og roligt – mens man bare prøver at komme fremad.
Det lyder dramatisk. Men det er også præcis sådan, det fungerer med vores følelsesliv.
Når vi aldrig får renset ud i det gamle
Mange af os har lært at bide tænderne sammen og holde tempoet. Vi har måske været nødt til det. Og derfor lader vi det uforløste ligge – gamle skuffelser, sorg, vrede, mindreværd eller det, vi ikke kunne overskue at mærke dengang.
Men følelsesmæssige rester fordamper ikke af sig selv. De sætter sig som klumper i systemet. Som et oliefilter, der aldrig er blevet skiftet.
Når filtret er tilstoppet, mister du din fleksibilitet. Du bliver mere sårbar over for selv små forstyrrelser. Og selvom du måske “klarer det”, vil du kunne mærke det et sted: Trætheden. Uroen. Afmagten. Den indre kamp for at holde noget nede, som ikke længere vil tie stille.
Det er ikke altid nemt at opdage det selv – men dine omgivelser mærker det måske tydeligere.
Hvordan føles det at være tæt på én, der ikke har fået skiftet sit oliefilter?
I parforholdet kan det komme til udtryk som små, uforståelige konflikter. Som om intet rigtigt kan lande. Små ting bliver store. Stemningen bliver tungere. Din partner oplever måske, at du bliver svær at få kontakt med, og at du ikke er rigtigt nærværende, når I er sammen.
På arbejdspladsen kan det vise sig som sarkasme, anspændthed, uro eller distance. Måske oplever dine omgivelser, at du pludselig bliver vred eller virker truende, selv om jo synes, at du opfører dig helt normalt. Det kan kort sagt blive svært at samarbejde med dig, fordi nervøsiteten for at gøre noget forkert i dit selskab ulmer under overfladen.
Og hvis du har børn, kan de blive spejle for dine uforløste følelser – og reagere på det, du selv prøver at ignorere. Måske lukker de ned for deres følelser, måske får de pludselige vredesudbrud eller måske græder de bare oftere over små ting. Det er ikke et spørgsmål om skyld. Men om smerte, der har brug for et sted at blive mødt.
Integral terapi – når du ikke længere kan holde det gamle nede
I fænomenologisk og neuroaffektiv integral terapi nøjes vi ikke med at fjerne fokus fra det, der gør ondt. Vi hjælper dig nænsomt med at tage det frem – i det tempo, du kan holde til.
Her arbejder vi ikke kun med dine tanker, men også med det, der mærkes i kroppen. De steder, hvor følelseslivet er begyndt at stivne. De steder, hvor du har lukket af for dig selv for at kunne fungere i verden.
I stedet for at skubbe smerten væk igen og igen, giver vi den det lys og den opmærksomhed, der skal til for, at den begynder at fordampe. Ikke som et mirakel, men som en stille proces, hvor dit nervesystem gradvist opdager, at faren er drevet over.
Du behøver ikke være hård for at være stærk
Når du skifter oliefilteret i dit følelsesliv, sker der noget stille og stort: Du begynder at mærke dig selv igen. Ikke kun det, der gør ondt – men også det, der giver glæde. Lethed. Lyst.
Og du opdager, at det ikke er tegn på svaghed at give dine følelser opmærksomhed – det er netop det, der gør dig stærkere i længden. Mere fleksibel. Mere dig.
Er det tid?
Måske har du længe tænkt, at det bare går over. Eller at du bare skal tage dig sammen. Men måske er det tid nu. Tid til at standse op og tage vare på det, du har båret så længe alene.
Du er velkommen til at ringe til mig på 40 55 95 35 – hvis du mærker, at det er tid til at tage hånd om det, der kalder indefra.