Tre tegn på, at jeres parforhold har noget godt at bygge på

Et godt parforhold skal kunne rumme konflikter. I kan misforstå hinanden, blive sårede og få sagt noget, I ville ønske, I havde ladet være med. Det skal I kunne klare uden at der åbner sig en dyb kløft imellem jer.

Det afgørende er her, hvad I så gør, når konflikten går i gang og I skal til at vende tilbage til fredstid? Kan I finde tilbage, tage ansvar og give plads til hinanden? Eller bliver hver uenighed endnu en sag i et arkiv, som efterhånden kræver sit eget kælderrum?

Her er tre ting, jeg lægger mærke til i arbejdet med par. De er ikke en test eller en garanti. De kan hjælpe jer med at se, hvad der fungerer, og hvor der er brug for hjælp. Hver af tingene er noget I kan træne og blive rigtigt gode til.

1) I kan reparere kontakten efter en konflikt

At reparere betyder, at I gør noget for at genoprette kontakten og tage hånd om det, der skete.

Det kan begynde med, at en af jer siger: “Jeg blev vred, og jeg talte ned til dig. Det var ikke i orden.” Eller: “Jeg vil gerne høre, hvordan du oplevede det. Jeg kan mærke, at jeg er mere klar til at lytte nu.”

En undskyldning er vigtig, når du har gjort noget sårende. Men reparation kræver også, at den anden kan blive hørt, og at I tager stilling til, hvad der skal ske fremover.

Hvis du siger undskyld og straks kræver, at sagen dermed er afsluttet, kan partneren stå tilbage med det samme ubehag og en ekstra opgave: at få dig til at føle dig tilgivet.

Nogle gange er en af jer stadig for oprevet til at tale. Det behøver ikke være manglende vilje. Så skal der være plads til en pause og en tydelig aftale om, hvornår I vender tilbage.

Det er mere bekymrende, hvis kontakten konsekvent bliver tilbageholdt, indtil den anden giver sig. Eller hvis en undskyldning bliver oplevet som et nederlag, der for enhver pris skal undgås.

Er det et tema i terapien, undersøger vi, hvad der gør det så svært at tage ansvaret for sin egen andel i en konflikt. Er du bange for, at din partner bruger indrømmelsen imod dig? Føler du dig uretfærdigt behandlet? Eller er du så optaget af din egen smerte, at den andens oplevelse næsten forsvinder?

Vi kan ikke kende forklaringen på forhånd. Men hvis I aldrig får repareret relationen efter en konflikt, bliver konflikterne let liggende mellem jer. Så skal den næste uenighed også bære vægten af de gamle.

2) I kan tage ansvar uden at gøre det til en konkurrence

Det er et godt tegn, når du kan se dit eget bidrag, selv om du også er utilfreds med din partners. Især hvis du også kan give udtryk for, at du godt kan se dit eget bidrag. Fx ved at sige:

“Jeg fulgte efter dig og blev ved, selv om du bad om en pause.”
“Jeg lovede at tage opgaven, og jeg fik den ikke gjort.”
“Jeg brugte noget fortroligt imod dig, fordi jeg ville ramme.”

Det kan være svært at sige sådan nogle sætninger. Særligt hvis du er bange for, at du dermed kommer til at hænge på hele forklaringen.

Men at tage ansvar for din handling betyder ikke, at du overtager ansvaret for alt. Din partner har stadig sit at tage stilling til.

I har også hver jeres historie med. Hvis du tidligere har oplevet svigt eller utryghed, kan bestemte situationer ramme hårdt. Det fortjener forståelse og måske hjælp. Partneren kan støtte dig, men kan ikke alene sørge for, at de følelser aldrig bliver vækket.

Er du fx med på, at din partner ikke har ansvaret for de følelser du får, og heller ikke har ansvaret for, at de forsvinder igen?

Din partner har ansvar for sin del, også den del, der vækker gamle og ubehagelige følelser i dig. Men det er stadig dig selv, der har ansvar for, hvordan du håndterer disse følelser.

Når dét kommer op i terapien, ser vi i fællesskab på, hvad der faktisk sker i jeres relation lige der. Og hvad betyder det for jer, hvis dette mønster gentager sig?

Hvis aftaler bliver brudt gentagne gange, hjælper det ikke at forklare den andens reaktion som et gammelt tilknytningsproblem.

Og hvis én bliver truet eller kontrolleret, er det ikke en fælles kommunikationsopgave. Ansvaret for den adfærd ligger hos den, der udøver den.

I et forhold med noget godt at bygge på er der mulighed for at tale om både forståelse og konsekvenser. Også når det er ubekvemt.

3) Begges oplevelser kan få betydning for det, I gør

Du behøver ikke være enig i din partners oplevelse for at tage den alvorligt.

Du kan have ment en bemærkning kærligt, men din partner oplevede den som en uværdig kritik. Du kan have haft brug for ro, men din partner oplevede dig som afvisende. Begge dele kan være relevante at forstå.

Det gode tegn er, at I kan blive nysgerrige og lade det, I hører, få betydning.

Hvis din partner fortæller, at arbejdsfordelingen er blevet urimelig, undersøger I opgaverne. Hvis du har brug for mere restitution, ser I på, hvordan der kan blive plads til det, uden at alt arbejdet lander hos den anden.

Det er især vigtigt, når ADHD, autisme, sygdom eller andre belastninger påvirker hverdagen. I kan have forskellige forudsætninger og behov. Løsningen skal tage højde for dem og samtidig være til at leve med for begge.

Enighed om, at “vi begge skal have det godt,” er en fin begyndelse. Men den skal kunne ses i aftalerne, i kalenderen og i den måde, I taler til hinanden på.

Der skal være plads til to mennesker. Også når den ene fylder mere, taler hurtigere eller har lettere ved at forklare sig.

Når det bliver svært at finde tilbage

Hvis en af jer mangler tryghed, kan forholdet blive præget af forsvar og regnskab. Hvem sagde først undskyld? Hvem gav sig sidst? Hvem har mest ret til at være såret?

Nogle gange dækker regnskabet over en reel skævhed, som skal rettes op. Andre gange er det blevet en måde at beskytte sig på, selv når den anden prøver at række ud.

Det kan være svært at skelne, mens man selv står midt i det.

I parterapien hjælper jeg jer med at undersøge en konkret konflikt. Vi ser på, hvor kontakten forsvinder, hvad der vækkes i hver af jer, og hvilke forsøg på at finde tilbage der bliver overset eller afvist.

Jeg holder samtalen og griber ind, hvis den bliver til angreb eller nedgørelse. Begge skal kunne fortælle om det, der gør ondt. Og begge skal kunne blive mødt med spørgsmål om eget ansvar.

Individuelle samtaler kan indimellem være relevante, hvis en af jer har brug for at arbejde mere med egne reaktioner eller erfaringer. Det aftaler vi tydeligt som en del af forløbet.

I behøver ikke kunne det hele endnu

Hvis I genkender noget, I har svært ved, betyder det ikke, at forholdet er færdigt.

Måske kan I reparere nogle konflikter, men mister hinanden i bestemte emner. Måske vil I gerne tage ansvar, men går i forsvar, så snart I føler jer kritiseret.

Det giver os et sted at begynde.

Jeg er optaget af, hvad der kan hjælpe netop jer. Vi arbejder med forståelsen, følelserne og det, der sker i kroppen under pres. Og vi omsætter arbejdet til handlinger, I kan afprøve derhjemme.

Et vigtigt fremskridt kan være, at du siger: “Det dér var mit ansvar,” og bliver i samtalen længe nok til at høre svaret.

Hvis I har brug for hjælp til at finde tilbage efter konflikterne, er I velkomne til at kontakte mig.

Ring eller send en sms på 40 55 95 35, eller skriv til jenstovborg@gmail.com.

Jeg tilbyder en gratis telefonisk forsamtale på op til 30 minutter.

Jens Tovborg Jensen · Integral psykoterapeut MPF
Parterapi i Roskilde og online.

Jens Tovborg

Psychotherapist. Attached to a residence for young people with psychosocial problems. Volunteer counselor for men in crisis. Four-year psychotherapist training from ID Academy and Master of science in sociology. Has had clients in therapy since September 2021. Member of the psychotherapist association in Denmark.

https://enkelterapi.com
Næste
Næste

Sund vrede hjælper dig med at sige fra. Hvornår bliver den et problem?