Angst kan være hjertebanken på vej til arbejde. Bekymringer, der holder dig vågen. Eller en uro, der følger med ind i supermarkedet, til familiesammenkomsten og hjem igen.
Du kan godt vide, at der næppe sker noget farligt, og alligevel have en krop, der forbereder sig på det modsatte. Det er en temmelig opslidende kombination.
Men hvad er det egentlig, der sker? Er angsten blevet et problem i sig selv? Hænger den sammen med en belastning, du har stået i længe? Eller er du bange for noget, som faktisk er svært at skulle forholde sig til?
Det er noget af det, vi skal undersøge i terapien. For angst kan føles nogenlunde ens i kroppen og alligevel kræve forskellig hjælp.
Angst er en alarmreaktion
Angst er en del af vores beredskab over for fare. Pulsen stiger, musklerne spændes, og opmærksomheden retter sig mod det, der kan gå galt. Det kan være nyttigt, når der er noget at reagere på.
Men beredskabet kan også gå i gang ved en forventning, en tanke eller en kropslig fornemmelse. Du behøver altså ikke stå over for en konkret fare for at opleve en meget virkelig alarm.
Angst er i sig selv en almindelig menneskelig reaktion. Når den bliver ved, fylder uforholdsmæssigt meget eller begynder at begrænse din hverdag, kan der være tale om en angstlidelse.
Og så er der god grund til at få hjælp. Du behøver ikke først vente på, at du ikke længere kan passe dit arbejde eller komme ud ad døren.
Generaliseret angst betyder ikke “bare angst”
Vi skal lige have en vigtig forskel på plads.
Generaliseret angst er ikke en betegnelse for angst, hvor man ikke har fundet noget mere interessant nedenunder. Det er en bestemt angstlidelse med vedvarende, svært kontrollerbare bekymringer på tværs af flere områder af livet. Det kan handle om økonomi, helbred, arbejde, børn og alt det, der kunne ske i morgen. Søvnbesvær, anspændthed og koncentrationsproblemer kan følge med.
Det er alvorligt nok i sig selv.
Derfor er spørgsmålet i terapien heller ikke et enten-eller mellem “rigtig angst” og noget andet. Du kan have en angstlidelse og samtidig stå med belastninger, relationer eller andre vanskeligheder, som vi skal tage med i arbejdet.
Når angsten følger med en anden diagnose
Fra mit arbejde i socialpsykiatrien kender jeg oplevelsen af, at angst næsten står klar som diagnose nummer to, når et menneske allerede har fået en anden diagnose.
Sådan kan det se ud. Det er min egen erfaring, det er ikke en regel om, at alle med en diagnose også har en angstlidelse.
Men det er værd at være nysgerrig på. Angst kan optræde sammen med andre psykiske vanskeligheder, og hjælpen skal tage højde for det samlede billede.
For prøv lige at forestille dig, hvad der kan være på spil.
Du har måske fået at vide, at du har ADHD eller autisme, og er begyndt at forstå, hvorfor du har kæmpet så hårdt. Det kan være en lettelse. Men der kan også komme et ubehageligt spørgsmål bagefter:
- Kan jeg egentlig holde til den måde, jeg lever på?
Du har måske været alvorligt psykisk syg og er bange for at få det sådan igen. Eller du frygter at miste dit arbejde, din selvstændighed eller et menneske, du er afhængig af.
Så er der noget konkret at være bange for. Det betyder ikke, at alle katastrofetankerne bliver til virkelighed. Men vi kommer ikke langt ved bare at sige, at du tænker for meget.
Hvad er du bange for, at det vil betyde?
Nogle gange er det ikke kun selve situationen, der skræmmer. Det er konsekvenserne af at tage den alvorligt.
Hvis du erkender, at dit arbejde belaster dig for meget, skal du måske bede om ændringer. Hvis du siger højt, hvor ensom du er i dit parforhold, risikerer du en samtale, du ikke ved, hvor ender. Hvis du begynder at mærke dine grænser, bliver det sværere at fortsætte med at sige ja til det hele.
Der kan altså være god grund til, at du tøver.
Jeg kan finde på at spørge:
- Hvis vi tager det, du fortæller, alvorligt, hvad bliver du så bange for, at der kan ske?
Det spørgsmål kan bringe os tættere på det, du har brug for hjælp til. Måske en vanskelig beslutning. Måske sorg, vrede eller skam. Måske behovet for støtte, som du helst ville kunne klare dig uden.
Vi skal samtidig passe på ikke at gøre angst til en skattejagt efter en skjult forklaring. Du skal ikke grave en bestemt barndomserindring frem for at fortjene at få det bedre. Angsten kan også være blevet et fast mønster af bekymring, alarm og undgåelse, som vi skal arbejde direkte med.
Hjælpen skal passe til det, der sker
Hvis du er bange for en ufarlig situation og begynder at undgå den, kan undgåelsen være med til at holde angsten i gang. Nogle psykologer taler om, at langvarig angst kan føles trygt og velkendt, og at man derfor hele tiden vender tilbage til angsten, selv om man gerne vil af med den. Her kan det være hjælpsomt gradvist at øve dig i at blive i situationen og opdage, at du kan håndtere mere, end angsten fortæller dig.
Kognitiv adfærdsterapi er en veldokumenteret behandling ved blandt andet generaliseret angst. Den arbejder med både tanker og handlinger – herunder de vaner, der giver kortvarig lettelse, men kan fastholde problemerne.
Men hvis du bliver overbelastet af støj, uklare krav og for mange skift, skal vi også undersøge rammerne. Det gælder eksempelvis ved autisme, hvor hjælp til samtidig angst bør tilpasses personens behov.
Og hvis du lever med reelle trusler eller bliver behandlet dårligt, skal vi tage det alvorligt. Du skal ikke træne dig i at kunne holde mere af det ud.
Det er derfor, jeg er optaget af at forstå forskellen. Skal du øve dig i at nærme dig noget, angsten holder dig fra? Har du brug for bedre beskyttelse og tydeligere grænser? Eller er der brug for begge dele?
Sådan arbejder jeg med angst
I min integrale tilgang ser vi på sammenhængen mellem dine tanker, følelser, kropslige reaktioner, handlinger og den hverdag, du lever i.
Vi begynder gerne med en konkret situation. Hvad skete der? Hvad lagde du mærke til? Hvad forventede du ville ske? Og hvad gjorde du for at få det bedre?
Her kan kognitive teknikker hjælpe os med at undersøge bekymringer og afprøve andre handlinger. Vi arbejder også med, hvordan du kan mærke og håndtere følelser og kropslig uro uden straks at skulle flygte fra dem eller få dem til at forsvinde.
Hvis opmærksomhed på kroppen skruer yderligere op for angsten, tilpasser vi arbejdet. Det er ikke en konkurrence i at mærke mest muligt.
Jeg er bl.a. trænet i formarbejde, der bygger på IFS. Herfra kan vi undersøge den bekymrede eller kontrollerende side af dig: Hvad forsøger den at forhindre? Hvad frygter den vil ske, hvis den slipper lidt af kontrollen?
Det er en måde at blive klogere på din reaktion uden at skælde dig selv ud for den. Samtidig skal vi se på, hvad der hjælper dig videre i praksis. Forståelse skal gerne kunne mærkes i dit liv.
Vi skal tage angsten alvorligt uden at lade den bestemme det hele
Jeg stiller ikke psykiatriske diagnoser. Hvis der er behov for udredning, vurdering af medicin eller mere specialiseret behandling, skal lægen eller psykiatrien inddrages. Nye eller uforklarede fysiske symptomer skal også vurderes lægeligt frem for automatisk at blive kaldt angst.
I terapien er min opgave at hjælpe dig med at undersøge det, der sker, og finde nogle skridt, du kan bruge. Også når det er ubehageligt. Vi behøver ikke tage det hele på én gang.
Du behøver heller ikke møde op med en færdig forklaring. Det er rigeligt at kunne sige:
- Jeg er bange, og jeg er træt af, hvor meget det styrer.
Så har vi et sted at begynde.
Jeg tilbyder samtaler i Roskilde og online.
Du er velkommen til at ringe eller skrive på 40 55 95 35 og aftale en gratis telefonisk forsamtale på 30 minutter.
Det første skridt er nogle gange det sværeste.
