Jeg har en hypotese, som bliver ved med at dukke op: Meget af det, der hjælper mennesker med ADHD og autisme, kan også hjælpe os andre.
Prøv at hoppe med på ideen: Ville du selv have gavn af et liv med tydeligere aftaler i pardforholdet og på jobbet? Mere overblik? Bedre tid til at tænke dig om? Mulighed for at holde en pause, før du er helt brugt op? Og hjælp til at opdage, hvad der sker i dig, inden det hele kommer ud som vrede eller bliver til bekymringer, du ligger alene med om natten?
Det er min personlige hypotese, baseret på erfaringer fra mit arbejde. Den er ikke videnskabeligt testet som en samlet påstand. Men prøv lige at give den en tanke: Hvor meget af det kunne du selv have glæde af?
Nogle mærker belastningen tidligere
Når jeg arbejder med mennesker med ADHD eller autisme, er det meget tydeligt, hvor meget rammerne betyder. En uklar aftale, mange skift eller gentagne afbrydelser kan koste kræfter og skabe problemer.
Andre kan måske holde til de samme vilkår længere. De får tingene gjort og ser ud til at have styr på det. Men det fortæller os ikke nødvendigvis, hvad det koster dem.
Kender du historien om kanariefuglen i kulminen? I gamle dage havde minearbejderne en kanariefulg i bur med ned i dybet. Hvis fuglen besvimede var det et tegn på, at der var gas i luften, og så galdt det bare om at komme væk.
Altså: Når nogen reagerer tidligt, kan det være anledning til at undersøge forholdene. Måske er der noget, flere ville have godt af at få ændret.
ADHD og autisme er forskellige, og behovene varierer fra menneske til menneske. Min pointe er derfor heller ikke, at vi skal indrette alt efter én opskrift. Jeg synes bare, vi skal være mere nysgerrige på de løsninger, som faktisk hjælper.
Nest-klasserne er et eksempel på den tankegang: Som et forsøg satte man fire neurodivergente børn (med autisme og/eller ADHD) ind i en klasse med 16 elever i alt og to lærere. Undervisningen fokuserede bl.a. på ro og forudsigelighed, og med tiden kunne man se, at dette gavnede alle elever. Nu vil nogle måske sige, at de jo også var færre elever og de havde to lærere. Men hvis du hopper med på ideen: Er der ikke noget om snakken, som mange flere mennesker kan have gavn af?
Måske du kan blive inspireret af de følgende eksempler, der tager de gode råd for mennesker med ADHD og autisme med ud i andre situationer:
Hvad ville bedre aftaler gøre ved dit parforhold?
Lad os begynde et helt almindeligt sted. Hjemme hos jer.
Hvor mange konflikter opstår, fordi I troede, I havde en aftale, men havde forstået noget forskelligt? Eller fordi en vigtig besked blev afleveret, mens den anden lavede mad, svarede på en mail og ledte efter opladeren?
Så står I senere og diskuterer, hvem der hører efter, hvem der bestemmer, og hvem der altid skal huske det hele.
Når ADHD eller autisme er en del af forholdet, kan det være oplagt at arbejde med tydelige aftaler, fælles overblik og én besked ad gangen. Men jeg vil vove den påstand, at mange andre par også kunne få noget ud af det.
»Du skal hjælpe mere« er svært at handle på. »Du står for aftensmaden tirsdag og torsdag, inklusive indkøb« giver noget mere at gå efter. Så kan I tale om, hvorvidt aftalen er rimelig og mulig at holde.
Det samme gælder en pause i en konflikt. Du kan have brug for at trække dig, men din partner skal vide, om samtalen bliver taget op igen. »Jeg har brug for ro. Lad os prøve igen efter aftensmaden« kan gøre en stor forskel i forhold til bare at forsvinde.
Det løser selvfølgelig ikke alt. Men måske kan I slippe for nogle af de konflikter, som bruger kræfter, I hellere ville bruge på hinanden.
Kunne arbejdspladsen også tåle lidt mere overblik?
På arbejdet bliver vi ofte imponerede over dem, der kan holde mange bolde i luften. Det kan jeg godt forstå. Jeg har selv været glad for at kunne få meget til at ske.
Men hvis alle opgaver er vigtige, og prioriteringen ændrer sig flere gange om dagen, kræver det efterhånden mere end et godt boldøje.
En medarbejder med ADHD eller autisme kan have brug for tydelige opgaver, færre forstyrrelser eller besked om ændringer i god tid. Mit spørgsmål er: Hvor mange andre på arbejdspladsen kunne også have glæde af det?
Prøv at forestille dig, at det var tydeligt, hvad der skulle nås først. At en ny hasteopgave blev fulgt af en beslutning om, hvad der så måtte vente. At man kunne få tid til at afslutte noget uden konstant at blive afbrudt.
Jeg tror, mange ville få lettere ved at gøre deres arbejde ordentligt. Og jeg vil gerne undersøge, om vi dermed også kunne mindske noget af den belastning, som ellers får lov at vokse, indtil nogen bliver sygemeldt.
Det er en hypotese, ikke et løfte om, at overblik forebygger alle former for stress. Men hvis flere bliver ved med at knække under de samme vilkår, synes jeg, vi skylder dem at se på vilkårene.
Du kan selv bidrage ved at spørge: »Hvad er vigtigst?«, »Hvem har ansvaret?« og »Hvad skal vi vælge fra?« Men ledelsen må tage ansvaret for bemanding, prioritering og arbejdsmængde. Den enkelte kan ikke organisere sig ud af alt.
Og så er der de tanker, du ikke rigtig fortæller nogen om
Du kan have fået dagen til at fungere og stadig ligge vågen med en uro, som er svær at forklare.
Hvordan skal det hele gå? Har du overset noget? Kan du blive ved med at klare arbejdet? Hvad hvis økonomien skrider, din partner bliver træt af dig, eller nogen bliver syge?
Det er ensomt, når man udadtil ser ud til at have styr på det.
Her oplever jeg også, at nogle af de greb, vi bruger ved ADHD og autisme, kan være nyttige for andre. At få det uoverskuelige gjort konkret. At skille opgaver fra bekymringer. At finde én handling, som faktisk kan tages, frem for at forsøge at løse hele fremtiden inde i hovedet.
Men vi skal også kunne spørge, hvad frygten handler om. Hvad forventer du, at du skal kunne bære? Hvem kan du dele det med? Og har du fået sat dig selv i den stilling, hvor du både skal forudse problemerne og sørge for, at ingen andre mærker dem?
Der kan være brug for både et bedre overblik og en ærlig samtale.
Du behøver ikke vente på en diagnose
Det er måske den vigtigste pointe for mig. Det er helt ok, ja faktisk et sundhedstegn at efterspørge klare aftaler, plads til ro og forudsigelighed. Det er ikke en svaghed.
Du må gerne have brug for klare aftaler, pauser og mindre støj, selv om du ikke har en diagnose. Du må også gerne opdage, at du har taget for meget på dig, før kroppen eller familien gør dig opmærksom på det på en mindre venlig måde.
Der er noget værdifuldt i at kunne holde ud og tage ansvar. Men vi skal også kunne vurdere, hvornår udholdenheden er blevet dyr.
Hvis en ændring gør det lettere for dig at være nærværende, løse dine opgaver eller falde til ro om aftenen, er det værd at undersøge. Du behøver ikke først bevise, at du har særlige vanskeligheder.
Samtidig skal de mennesker, der har behov for mere omfattende støtte, fortsat have den. At flere kan få glæde af et hensyn, gør ikke behovet mindre hos den, som er afhængig af det.
Det er sådan, jeg bruger hypotesen i mit arbejde
Jeg er interesseret i, hvad der belaster dig, og hvad der hjælper. Både i dig selv og omkring dig.
Det er også sådan, min integrale tilgang kommer i spil. Vi undersøger dine tanker, følelser og kropslige reaktioner sammen med dine relationer og de krav, du står overfor.
Hvis du bliver vred, når du mister overblikket, kan vi arbejde med at opdage reaktionen tidligere. Vi kan også se på, hvordan du får et overblik, der holder i praksis.
Hvis du og din partner skændes om de samme ting, undersøger vi både aftalerne og det, konflikterne vækker i jer. Og hvis du ligger alene med frygten for alt det, der kan gå galt, skal vi kunne arbejde med både de faktiske problemer og den uro, der fortsætter, selv når dagens opgaver er løst.
Jeg vil gerne have flere muligheder at arbejde med end opfordringen til at tage sig sammen. Den har de fleste allerede prøvet.
Lad os bruge de gode eksempler
Min hypotese er altså, at erfaringerne fra arbejdet med ADHD og autisme rummer noget, vi kan bruge langt bredere. Det skal undersøges og tilpasses. Nogle greb hjælper, andre gør ikke, og nogle er utilstrækkelige i sig selv.
Men vi kan begynde konkret.
Hvilken aftale kunne blive tydeligere derhjemme? Hvilken uklarhed kunne du være med til at få afklaret på arbejdet? Hvilken bekymring kunne du dele med et menneske, du har tillid til?
Prøv én ændring, og læg mærke til, hvad den gør ved din hverdag. Bliver der mindre konflikt? Mere ro? Lidt mere plads til at være den partner, kollega eller forælder, du gerne vil være?
Det synes jeg er værd at være nysgerrig på. Også uden en diagnose.
Vil du have hjælp til at finde ud af, hvad der virker for dig?
Jeg arbejder med parforhold, vrede og de udfordringer, der kan følge med ADHD og autisme. Du er også velkommen, hvis du uden en diagnose genkender overbelastningen, konflikterne eller den private uro.
Ring eller send en sms på 40 55 95 35, eller skriv til jenstovborg@gmail.com.
Jeg tilbyder en gratis telefonisk forsamtale på 30 minutter.
Jens Tovborg Jensen · Integral psykoterapeut MPF
Samtaler i Roskilde og online.
