Ængstelse. Vi har alle været der. Det er den kriblende fornemmelse, der dukker op, når noget stort eller vigtigt er på vej. Men ængstelse har mange ansigter. Nogle gange er det den spændte forventning, som giver os energi og drive, mens det andre gange er den ubehagelige følelse, som stille sniger sig ind og lægger en skygge over alt.

Måske kender du det. Den snigende uro. Følelsen af, at noget i dig hele tiden er på vagt – også når du er sammen med dem, du holder af. Angst kan komme i mange former. For nogle føles det som en pludselig overvældelse, hvor kroppen går i alarmberedskab. For andre er det som en konstant indre spænding, der gør selv små ting uoverskuelige. Fælles er, at angsten langsomt kan trække os væk fra det liv, vi længes efter – væk fra ro, fra nærvær, fra os selv.

Depressive tanker kan snige sig ind og overtage langsomt, nogle gange uden at vi helt lægger mærke til det. Det kan føre til, at vi begynder at trække os væk fra de ting, der engang gav os glæde og energi – både socialt og professionelt.

Når vi taler om depression, er det vigtigt at huske, at mænd og kvinder ofte oplever og udtrykker deres følelser på ret forskellige måder. Det er selvfølgelig ikke en regel, men der er nogle mønstre, som går igen, og ved at forstå dem bedre, kan vi også bedre møde dem i terapien.

At leve med en depression kan føles som at være fanget i en tung tåge, hvor alt – selv de mindste opgaver og glæder – pludselig virker uoverskuelige. Hverdagen mister farve og bliver grå og udmattende. Mange beskriver det som at være fanget i et mørkt hul, hvor det ikke er muligt at se lyset i toppen, og hvor selv de mindste skridt fremad kan føles som en umulig opgave.