Når stress bliver en afhængighed – og du ikke kan finde en vej ud

Når tempoet bliver en flugt

Måske er du træt. Måske har du været træt længe.

Men du stopper ikke op. For du kan ikke. Eller rettere sagt: Noget i dig tør ikke.

Hvad sker der, hvis du slipper speederen? Hvis du ikke længere presser igennem, multitasker, holder dampen oppe, overlever på adrenalin?

Hvad hvis du opdager, at du ikke kan mærke noget under alt tempoet?

Mange tror, at stress er noget, der rammer udefra. En travl arbejdsplads. For mange deadlines. Et hektisk familieliv.

Men sandheden er, at stress også kan blive en afhængighed.

For nogle bliver tempo en tryghed i sig selv - en måde at undgå stilheden på, fordi stilheden vækker det, der ondt.

For nogle føles ro som at synke ned i et tomrum. Stilhed kan vække en frygt, der ligger så dybt, at vi knap tør kigge på den. Så vi gør det eneste, vi kender: Vi holder os i gang.

Vi finder trøst i tempo. I deadlines. I det næste projekt. I en kalender, der er fyldt helt op. Vi fortæller os selv, at vi blot er effektive, dedikerede, engagerede.

Men er det egentlig sandt?

Er vi bare bange for at mærke, hvad der sker, når vi stopper op? Det ærlige svar for mange er: Ja.

Cortisol – kroppens indbyggede doping

Stress-junkies er ikke dovne mennesker. Tværtimod. De har ofte en imponerende arbejdsmoral, en evne til at præstere under pres og en energi, der får dem til at virke uovervindelige.

Men det er en illusion.

For hjernen belønner stress. Når vi presser os selv, udskiller kroppen cortisol – et hormon, der skærper sanserne, giver et midlertidigt energiboost og gør os i stand til at yde mere.

Og vi kan godt lide det. Cortisol giver et rush, en følelse af kontrol. Vi føler os levende. Problemet er, at “rusen” gør det sværere at mærke behovet for pauser, og derfor overser vi de første signaler.

Men kroppen er ikke designet til at være i alarmberedskab hele tiden. Og langsomt, næsten umærkeligt, begynder stressen at tage mere, end den giver.

• Søvnen bliver dårligere.

• Kroppen bliver træt, men rastløs.

• Små ting bliver overvældende.

• Relationer begynder at lide.

• Og under overfladen vokser en uafklaret smerte – en følelse af aldrig at være nok.

Måske har du allerede lagt mærke til det. Måske har nogen forsøgt at fortælle dig det. Men hvem har tid til at lytte, når der er så meget, der skal gøres? At standse op føles farligere end at fortsætte, og netop derfor fortsætter vi.

Hvordan er det at arbejde sammen med en stress-junkie?

Har du en kollega, der aldrig stopper op?

Måske beundrer du deres drive. Eller måske kan du mærke, at det trækker dig med ind i deres hastværk.

For stress smitter.

En stress-junkie på arbejdspladsen kan skabe en atmosfære, hvor tempoet altid er højt, hvor ingen tør sige nej, og hvor det ikke er nok at gøre sit arbejde godt – man skal helst knokle sig selv halvt ihjel imens. Teamets baseline skifter: Det normale er pludselig det, der var for meget før.

Men hvad sker der, når de brænder ud?

De forsvinder. Måske sygemeldt. Måske videre til næste job. Og alt det, de bar alene, falder pludselig over på andre. Tilbage står et udmattet hold, og en kultur der stadig kører for stærkt.

Hvordan er det at være kæreste med en stress-junkie?

At elske en, der altid er et andet sted mentalt, kan føles som at række ud efter nogen, der glider længere og længere væk.

• Du mærker, at de ikke rigtig er til stede.

• Når du prøver at nå dem, er de allerede videre til det næste.

• De siger, at de gerne vil slappe af, men du kan se, at de ikke kan finde ro.

Og langsomt begynder du at føle dig mindre vigtig. Ikke fordi de ikke elsker dig – men fordi de ikke ved, hvordan de skal være nærværende længere.

Det hjælper at sætte ord på længslen - fx: Jeg savner dig her og nu - i stedet for kun at pege på adfærden - fx: Du arbejder hele tiden.

Hvordan er det at være barn af en stress-junkie?

Børn mærker alt. Også det, der ikke bliver sagt.

En stresset forælder kan have de bedste intentioner, men:

• De har altid noget i hovedet.

• De er fysisk til stede, men mentalt et andet sted.

• De lærer deres børn, at ro = svaghed, og at man kun er værdifuld, når man præsterer.

Mange børn af stress-junkier ender med selv at blive stressede. Eller de trækker sig væk, fordi de har lært, at de ikke må fylde for meget. Andre bliver “små voksne”, der tager ansvar tidligt og senere har svært ved at mærke egne behov.

Hvis du er stress-junkie – hvordan kan integral terapi hjælpe dig?

Når du har levet med stress længe, sidder den ikke kun i dine tanker – den bor i din krop. Du kan måske rationelt forstå, at du bør slappe af, men alligevel reagerer din krop, som om ro er farligt.

I integral terapi arbejder vi ikke kun kognitivt, som mange andre terapiformer gør. Vi går dybere – der, hvor stressen har sat sig fast.

Når vi taler om dine mønstre, aktiveres den venstre hjernehalvdel, hvor talecentret sidder. Men når vi arbejder med dine sansninger, dine fysiske spændinger, dit nervesystem, aktiveres den højre hjernehalvdel, der registrerer din krops respons.

En bro mellem de to skaber ikke bare forståelse, men en integration af de løsninger, du når frem til. I stedet for blot at vide, at du skal stresse mindre, lærer din krop at mærke, at ro faktisk er trygt. Herfra kan vi gradvist erstatte “tempo som tryghed” med regulering, pauser og kontakt, uden at du mister din drivkraft.

For det er ikke nok at beslutte sig for at slippe stressen – du må også lære at være med dig selv, når tempoet falder. Derfor øver vi konkrete mikropauser og kropslige ankre, som din hverdag faktisk kan bære.

Integral terapi hjælper dig med at:

• Genkende de kropslige mønstre, der holder dig fast.

• Regulere dit nervesystem, så du ikke går i panik, når stressen slipper.

• Forbinde tanke og krop, så du ikke bare forstår din stress – men integrerer en ny måde at være i verden på.

• Skabe realistiske hverdagsritualer (søvn, pauser, skærm, bevægelse), der støtter roen på lang sigt.

Er det tid til at arbejde lidt dybere?

Hvis du er klar til noget mere end klassisk stress-coaching - og vil arbejde med det, der faktisk holder fast, så tag kontakt. Ring mig på 40 55 95 35, hvis du er klar til at tage det første skridt. Du kan starte med en gratis uforpligtende introsamtale.